Sådan svømmer vi med delfiner

Byen Ocho Rios, som jeg i over et halvt år har boet syv km. fra, er hjemsted for et en herlig park ved navn Dolphin Cove. Dette sted har blandt andet lagt grund til stjerner som Ben Stiller, Kelly Rowland og vores allesammens Tori Spelling, datter af den nu afdøde mediemogul Aaron Spelling. Ja, stedet er besøgt af stjerner, og det er ikke uden grund. Dette sted er mildest talt fantastisk. Jeg kan ikke huske om jeg tidligere har omtalt det herinde, men I skal ikke snydes for nogle billeder derfra.

Som navnet antyder, er Dolphin Cove hjemsted for det dejlige, intelligente dyr kaldet delfinen. De er virkelig dejlige og legesyge. Minder mest af alt om hunde, da de i bund og grund vil gøre alt for mad.

I Dolphin Cove kan du komme ud og svømme med delfinerne, og den oplevelse ville jeg ikke snyde mine forældre for, ej heller min bror og to kammerater. Så i løbet af de sidste to uger har jeg været dernede to gange, og det var ikke een gang for meget! Jeg elsker simpelthen det sted.
Når du kommer ned i vandet til delfinerne, så sker der et eller andet med dig. Du kan ikke lade være med at smile og når de her dyr, som i øvrigt vejer op mod 200 kg., kommer over til dig og lægger snuden hen til dit hoved, så kan man sgu ikke stå for dem! De er sgu noget af det sødeste.
Billedet her er taget af folkene på stedet. Det viser mig der er i gang med at blive skudt op af vandet med to delfiner under fødderne. I vil ikke tro på hvor meget kraft der er i de "små" bavianer. Det er bare pure muscle.
Det er en fantastisk fornemmelse at blive skudt igennem vandet uden lyden af en motor.

Billedet er fra da jeg var der med mine forældre. Vi, min mor og jeg, var så heldige at få en delfintræner som jeg kender fra hvor jeg træner. Det er en cubansk pige ved navn Janis, som i øvrigt er hende der sidder bag min arm, og hun gav mig lidt særbehandling, hvilket var virkelig cool. På ovenstående billede havde hun bedt delfinerne om at svømme for fulde damp...

Nu er det jo også sådan at man får lov til at kysse de her skabninger, og igen fik jeg særbehandling, da man normalt kun for lov til at "make out" med een delfin! Jeg fik to! Yessørs! De er sgu nogle dejlige dyr, de delfiner!
Skulle Eder nogen sinde få mulighed for at svømme med disse havets klogeste dyr, så grib endelig chancen. Også selvom det skal koste Jer en halv bondegård. For det gør det... Men det er alle pengene værd!


Alt for nu,

Delfin-spasseren Møller

Gangsterkodeksen

Som tidligere nævnt har Johnny og jeg opstillet skarpe retningslinier for hvad der skal til for at blive rigtig gangster. Det er meget svært og grænsen for hvornår du er gangster eller bare rent til grin er skarp som en knivsæg.
Vi er dog enige om følgende liste, Johnny og jeg, som i øvrigt selv er fremragende gangstere.

For at være gangster skal du:


1. Være ejer eller passager i en Toyota Corolla. Årgang er ligegyldig.
2. Have armen ud af vinduet. Der er flere måder at gøre dette på, men den som vækker størst street-respect, er hvor hele armen hænger ned langs med sidepanelet. Samtidigt bruges denne også til at dirigere trafikken med.
3. I hånden af den arm der hænger ud ad vinduet, holde pengesedler mellem fingrene.
4. Din bil skal helst være overklistret med streamers, gerne med store bogstaver i forruden,
reklamer for gangsta-reggae koncerter i bagruden
og så ellers skudhulsklistermærker hen ad siden.

5. Være flittig til at hilse på de andre Corolla’er og deres crews med horn og lygter, og eventuelt stoppe midt på vejen for at snakke med dem.

6. Være god til at få det til at støve efter din Corolla.

7. Ruderne skal helst være tonede. Dog skal de være rullet ned, så du kan have armen ud. 8. Have så meget lys på din bil, som muligt. Forskellige farver er meget velkomne. At køre med havariblinket tændt er virkelig gangster. Blink i lygter og på tag er noget som virkelig tager point, samt neonlys nedenunder.
9. Guldkæder og –ringe, samt alle andre former for smykker er et must.

10. Helst køre den såkaldte ”Gangster-driving” der er så hensynsløs som muligt. Overhal udenom fuldt optrukne linier og brug gerne spærrefladen som overhalingsbane. 11. Hvis der er kø, skal du køre udenom. En gangster holder ikke i kø.

Jeg håber at jeg med dette indlæg har givet Jer et godt indblik i hvad der skal til, for at blive gangster. Start med at gå ud og køb den Corolla!!!

Jeres gangster, Møller

Freaky monday...

Nej, det har ikke noget med Shade's Nightclub i Ochie at gøre, men derimod en føromtalt hændelse, der fandt sted natten mellem den 2. og 3. juli, 2007. Jeg nænvte den i indlægget fra forleden, men kunne ikke lige finde billedet da. Nu har jeg imidlertid fundet det, og på opfordring fra Aage, så skal I andre nu hermed få det at se.
Jeg har før sagt at pigerne her på Jamaica kan være MEGET smukke og have nogle kroppe der er lavet som Moder Natur dikterer.
DOG er der også nogen der er lidt anderledes bygget. Sådan en skulle vi støde på, inde på diskoteket Margeritaville i Montego Bay. Hun var som tidligere nævnt cirka 1,5 meter høj, lettere erotisk buttet og med svedplamager i røven.

ENJOY!

Jeres udsendte, Møller

Listen er lang

Over dumme ting jeg har gjort i mit 24-årige liv, og i den sidste uges tid blev endnu en ting tilskrevet denne…

Johnny og jeg lejede i mandags en bil, da Rolla’en ikke var kommet tilbage fra værkstedet. Vi havde brug for en sådan, da vi skulle til Montego Bay og hente d’herrer Ulrik og Christian. Så lejet en, det fik vi. Vel at mærke efter at vi havde fået endnu en smag på ”Jamaica soon come”, da leveringen af bilen trak en del ud.
Af sted kom vi dog, og det var i en nyere Corolla, så vi kunne stadig holde det hele gangsta. Vi havde endda fået et blink på taget. Det er nemlig sådan at Johnny og jeg efterhånden har meget skarpt optegnede retningslinier for, hvad der skal til for at være rigtig gangsta. Først og fremmest skal man have en Corolla, men også denne liste over hvad der skal til er lang. Så den fortjener et helt særskilt indlæg. Det er dog meget vigtigt at have armene hængende så langt ud ad vinduerne, som muligt.

Vi ankom til Mo’bay lidt for sent, men ingen skade sket. Vi mødtes med Ulrik og Krølle (læs: Gøg og Gokke) og fik indlogeret os på et sted kaldet Breezes, hvilket er et såkaldt all-inclusive ressort. Som denne betegnelse dikterer, skal du ikke bruge nogen penge når du først er kommet indenfor og har betalt for overnatningen. Dette var så også 110 us, men det er ikke meget når alt tages i betragtning. Vi var både ude og sejle og stå på vandski, blandt andre ting. Hertil skal det føjes at Krølle og Johnny ikke var ligeså gode som Ulle og jeg. Nok om det.
Om aftenen gik vi i byen, men i stedet for at benytte os af muligheden for gratis drikkevarer, tog vi over på et sted der hedder Margaritaville, der egentligt var ok.
Dog var der noget freak-optræden oppe på bardisken, hvilket frembragte væmmelse blandt mange i publikummet, så det vil jeg ikke kommentere yderligere på! Behøves jeg at sige mere, end at der var en lettere buttet pige på en meter og 50, med sved i røven der stod deroppe og prøvede at danse sexet??? Nej, vel? Det er dog ikke hende på billedet...
Næste dag tilbragte vi på resortets strand hvor vi bare slappede helt af. Sidst på eftermiddagen satte vi kursen mod Negril, der efter sigende skulle have øens flotteste solnedgange. Det måtte vi jo se på. Vi tog hen på et sted der hed Rick’s Café hvor man kunne hoppe i havet fra en 10-11 meter eller en 8-9 meter.

Jeg prøvede dem begge, da jeg ikke kunne lade være. Den høje på benene og den lave på hovedet. Nogle vil også kalde det dumt, da jeg ikke har så meget styr over det, men hva’ helvede, vi lever kun én gang!
Da vi havde sprunget (Krølle gjorde mig selskab) skulle vi se solnedgang. Som ovennævnt skulle disse være iiihhh og ååhhh så fantastiske, men i mine øjne skal man saftsusemig lede længe efter en så fesen solnedgang som den vi var vidne til der. Jeg tror at Ølstykke har flottere solnedgange end Negril. Døm selv…
Anyways, vi forlod Rick’s Café og indlogerede os på et sted kaldet Yellow Bird som vi fik ganske billigt. Et lille, hyggeligt sted på stranden.
Næste dag kørte vi til sydkysten af Jamaica, hvor vi skulle se krokodiller, bade i vandfald og besøge et berømt romdestilleri. Vi startede med at fare lidt vild, men snart var vi på rette vej og styrede direkte mod Black River. Dette er dens navn, da sandet der ligger på bunden er sort som natten. Vi købte en tur med en båd der tog cirka en time. Allerede kort efter take-off så vi vores første dille. Det var en lille en med mos på, men en dille er da en dille!

Videre af sted med os og endnu en krokodille så vi. På et tidspunkt begyndte vores guide at tale om at vandet var meget klart og at folk nogen gange badede i floden, men vi troede at han tog pis. Lige indtil at han parkerede båden, og sagde vær så god at hoppe i. Vi kiggede lidt undrende på hinanden, lige indtil at der var en der tog mod til sig og hoppede i. Hvis han gjorde det, så kunne vi da også. Så i med os alle sammen i floden der er kendt for dens krokodiller. Ja, listen er lang over dumme ting jeg har gjort, og med et blev den ét punkt længere. Gange tre endda, for vi skulle jo i flere gange end bare én. Så var vi sgu rigtige gangstere.
Den her lille satan lå så omkring 150 meter fra hvor vi netop havde badet. Det var lidt sjovt at stå at se på den. Godt at han ikke ser sulten ud...
Efter dette mindre adrenalinsus kunne vi sejle tilbage til hvor vi blev samlet op. Herefter begav vi os mod et vandfald kaldet YS-Falls efter to gentlemen som jeg ikke lige erindrer navnene på.
Dette var ikke nær så storslået som Dunn’s River Falls, så jeg vil ikke berette så meget om det.
Kun at der var et skilt hvorpå der stod at det var forbudt at hoppe ud fra klipperne og at svømme under vandfaldet.

Vi gjorde selvfølgelig begge dele. Vi er jo gangstere. Dog er det da blevet til en lille billedserie fra disse vandfald.
Endeligt sluttede vores dag på Appleton destilleriet. Appleton rom er jamaicansk helt ned til rødderne og det smager fortrinligt. En 12-års virkelig kvalitetsrom koster kun 100 kroner for 70cl. Gode sager. Man kan så også få en flaske rom til 600kr. Der er noget for enhver smag. Vores guide på dette sted var ganske god og han fortalte os mange historier om rom og hvordan man lavede det. Vi kom også ind i en stor hal der var spækket med rom-tønder. Dejligt sted!
Hele touren på rom destilleriet sluttede med at vi fik smagt på en masse forskellige rom. Dejlig dag.
Vi fik en af medarbejderne til at vise os til Mo’bay idet vi gav ham et lift. Det var helt fint, fordi på den måde sparede vi tid. Og på den måde kunne vi også brede budskabet med en rapsang lavet af Krølle sammen med Bo og hans lillebror. Herligt. Han kunne lide det, bare se hvor han smiler.
Det var alt for denne gang! Håber ikke at indlægget er blevet for langt.

Jeres Møller, der efterhånden har gjort nok dumme ting til at få en hel episode af Jackass for sig selv.

På opfordring...
Ja, det er ikke bare navnet på Thorleifs supersællert, men også navnet på et indlæg inspireret af Klaus' kommentar til forrige af slagsen.
Klaus vil gerne se Brandenburg i bar overkrop. Bevares, er det drengens ønske, så skal jeg da være så venlig at følge op på det.

Billedet her er en dejlig silhuet af den gode herr Brandenburg taget af Ulrik. Det er et herligt billede der skildrer det hårde liv på Jamaicas strande. Fotorealisme hedder det vist. Ret mig hvis jeg tager fejl.

Dog er det som nævnt blot en silhuet, og der ser man ikke rigtig Krølles spæde drengekrop, så jeg blev nødt til at uploade endnu et billede.

Ja, her er så tale om et modelbillede af dimensioner, hvis du spørger mig. Her får I hele Krølle, og det skal ikke koste Jer noget!

Billedet er taget ved vandfaldet Y.S. Falls på en mosbeklædt klippe. Meget godt symbol på Krølle, såvel som mig selv, for ej at forglemme. Lidt polstret udenpå, men ren granit indenunder. Så er det sagt.

Klaus, du bedte om Krølle i bar overkrop og dit ønske er er min befaling.

Enjoy! Krølle, du ser fantastisk ud! Håber at du, Ulle og Morten holder det ægte i New York!

Mange hilsner fra Møller

Fravær...
Sådan noget har jeg nu aldrig rigtigt gjort mig i i skolen, men herinde på bloggen må jeg nok krybe til korset og sige at jeg har opdateret den for lidt i løbet af de sidste to uger...
Nu vil jeg gerne sige til mit forsvar at jeg har haft huset fuld af gæster i form af familie og venner.

Min mor og far har været her og så også to venner. Det har været hyggeligt og det har været vildt. En af dagene skal et indlæg følge omhandlende en episode hvor vi badede i floden Black River cirka 100 meter fra den her krabat. Så har vi sgu også prøvet det med.

Nogen vil kalde det dumt, andre dumdristigt og nogle helt tredje vil måske omtale det som tankeløst. Historien skal følge i et senere indlæg som ovennævnt. Jeg kan blot sige at man jo kun lever én gang, så hvorfor spilde tiden med at kede sig?

Hvorom alt er, så vil jeg ende dette lille indlæg her. En slags jubilæumsindlæg, da dette er det firsenstyvende af slagsen. Ja, der har været ild i tastaturet her i Karibien.

Alt for nu, Godtfolk.

-Thorstein Kofoed (historien om dét navn får I på sigt)