Det var det...

Efter at have været hjemme i små tre uger, har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive det uigenkaldeligt sidste indlæg. Det bliver hårdt, det bliver tårevædet og vemodigt, men som den lille canadisk-portugisiske sangfugl Nelly Furtado synger, kommer alt godt til ende. Eller, hun spørger hvorfor det gør… Men det gør det jo bare!

Tiden på Jamaica blev nydt i fulde drag, og det fremgår vist også af bloggen. Jeg arbejdede en masse, men der blev jo også tid til lidt sjov og spas ind imellem!

Hvad er facit så?

Jo, jeg har sgu fået et godt indblik i hvordan en vej bygges. Det er ikke bare at asfaltere skidtet, men der er jo en masse mere til det.
Jeg har fået en ide om hvordan det er at have næsten 12-timers arbejdsdage og ikke så mange fridage og fritid.
Jeg har lært en masse spændende mennesker at kende fra rundt omkring i verden.
Jeg har set hvordan livet også kan være. På den ikke så gode måde. Derved lærer man at værdsætte velfærdssamfundet herhjemme.
Jeg skal ud igen, hvis alt flasker sig!

Det er bare nogle af det små konklusioner jeg er kommet frem til med mig selv. Nu var det jo ikke arbejde det hele, og Johnny, Dorthe og jeg havde da også meget sjov i fritiden. Mest Johnny og jeg, dog, da Dorthe fik besøg hjemmefra i lang tid.
Johnny og jeg var banditterne, ifølge en gammel kollega. Der kan sgu godt være lidt om det, men når alt kommer til syvende og sidst, så har vi jo kun den sjov vi selv laver.
Historierne om The Burgerkings er mange, og umulige at gengive her i et sidste indlæg, men vi har haft det sjovt. Selv på vej hjem fra arbejde kunne vi have det sjovt, når vi legede gangsters. Sjovest var det dog, da vi tog billeder af en stakkels kollega. Der skal ikke nævnes nogen navne, men han var fra Færøerne...!

Det er godt og vigtigt at man havde en medpraktikant som man var på bølgelængde med, så tak for kampen, Johnny. Det var sgu alle pengene værd!

For at vende tilbage til arbejdet, så var jeg jo i vandafdelingen den første halvdel. Det var spændende og jeg arbejdede en del ude i gode gamle Dover, I ved, der hvor maskiner sank i undergrunden og veje blev skyllet væk!

Spændende og udfordrende arbejdsopgaver blev jeg mødt med derude. Jeg arbejdede sammen med en masse jamaicanere og nogle af dem var tungere at danse med end andre. Jeg husker et sammenstød jeg havde med en såkaldt ”ganger”, hvor jeg ikke gad og finde mig i mere lort og så fik den ellers frit løb fra skuffen. Vi kunne da grine af det bagefter! Fair nok!
Natarbejde var der også en enkelt gang, da vi skulle have noget færdigt. Murphy’s lov regerede dog bare den dag og aften, således at det også blev nat. Det var hårdt, men så oplevede man også den med!
Men i Dover var jeg en masse, og det var herude at jeg lærte en masse om felten. Og åh jo… Frokosten… Hvor blev den spist? Jo, ude ved havet, hvor diplomatslæden så smukt holder parkeret her. Dejligt!

I anden halvdel var jeg i culvertafdelingen, og jeg gider ikke at forklare mere hvad en culvert er, for det er vist blev tæsket godt og grundigt igennem! Her fik jeg en del kontorarbejde, hvilket i grunden var fint nok, fordi jeg havde været meget ude i felten i de første tre måneder!Jeg fik tegnet en del i AutoCAD, som jeg faktisk godt kan lide. Jeg delte stadig kontor med min gamle chef Richardt. Nu hed min chef bare Per Frandsen. Alle tiders fyr, der både kan tygge nikotintyggegummi og ryge samtidigt! Spøg til side, selvom det er sandt! Ham kørte jeg en del rundt med, og bare ved at lytte kunne man lære utrolig meget, da Per har været i gamet i lang tid. Det var også Per der var på besøg hos Johnny, Jørgen og jeg i Jamaica Beach, den aften hvor vi slog 24 kakerlakker ihjel! Minderne kommer tilbage som man sidder her! Herligt!
Anyways, tiden i culvertafdelingen var også rigtig god, med vekslende arbejdsopgaver og flinke mennesker. Også vores helt egen Tiger Woods look-alike, Rudolph.

Det bringer mig videre til næste punkt, her i mit sidste indlæg. Menneskene på sitet og rundt omkring. For man siger jo at Jamaica er så og så voldelig. Faktum er at jeg end ikke så et slagsmål i min tid på øen. Jeg ved godt at der sker mange mord hver dag, men det er nede i Kingston og i Spanish Town og ikke på nordkysten hvor vi var.

Når Jamaicanerne går i byen, så går de i byen for at danse og more sig. De kommer ikke op og slås og alt det latterlige lort, undskyld sproget, som forekommer i et land som for eksempel Danmark.
Nej, de går i byen, drikker rom og cola, Guinness og Red Bull (ja, blandet sammen) og ryger ganja, som ikke behøver nogen nærmere forklaring. Jeg siger Jer, de her folk på øen, de kan more sig. Ligesom gangsteren og hans thugs fra diskoteket sikkert har moret sig over dengang gangsteren truede mig til at købe ham en drink. Det var sgu sjov. Men jeg var den eneste hvide sammen med Johnny på diskoteket, så hvad kan man gøre?!

Neej, vi har haft det sjovt, både på arbejdet og i byen. Det er helt sikkert og vist. Når vi tog i byen, gik vejen tit forbi Evita’s og John Crow’s på vej hen til Margeritaville. Disse steder har vi vist lagt meget af vores løn, men sådan er det! Og så skulle det da vist også lige være for Shade’s Night Club. Der ligger sikkert også et par 100 JMD sedler hist og her, som Johnny og jeg har kastet ind på scenen! Det var i sin tid Lagan-folkene der hev os med derover… Vi nævner ingen navne!

Som sagt, så kommer alt godt til en ende, og nu sidder jeg tilbage i Danmark, efter et halvt års eventyr på Jamaica. Det var virkelig godt at være derovre, både i arbejdsøjemed som ansat i Pihl og i fritiden. Det var virkelig skønt, men nu er hverdagen tilbage i Danmark og i morgen starter skolen igen. Det bliver hårdt! Kontrasterne er mange fra Jamaica til Danmark. Jeg vil ligesom Johnny også har gjort det, ridse de skarpeste op, for værende i Danmark igen er jeg gået fra:

Red Stripe til Tuborg
Gangster til idiot
Varmt vejr til lortevejr
Egen pool til siddebadekar
Arbejde til skole(arbejde)
Et sted hvor hunde er pestilenser til et sted hvor de er kæledyr
Et sted hvor folk har rigtige problemer til et sted hvor der ikke er andet end luksusproblemer
Hvide sandstrande til Amager Strandpark
”Kineseren” til Netto
Hullede veje til hele veje
Rattet i den forkerte side til den rigtige
Tremmer til ruder
Kriminalitet til kærlighed
Uforståeligt sprog til dansk
Korruption til systemet
Asafa Powell til Joachim B.
Toyota til Ducati
Palmer til bøgtræer
Jamaica Beach til Klausdalsbrovej
Sort til hvid
Ris til pasta
Rom til sprøjt
Rengøringskone til rod

Ja, kontrasterne er mange. Både gode og dårlige…

Alt i alt har mit ophold på Jamaica været en enestående oplevelse. Jeg håber at jeg igennem denne blog, som jeg her vil slutte, har givet Jer alle et indblik i min hverdag på Jamaica.
Det har været virkelig godt at læse alle Jeres kommentarer, og for det vil jeg gerne sige tusind tak, ligesom jeg gerne vil sige tak for al den positive feedback og opmærksomhed der har været om bloggen her.

Alt for denne gang, indtil næste eventyr! Jeg håber at jeg med dette indlæg har bragt en værdig afslutning af Morten på Jamaica, YA MON.

Jeres Møller

Hej Allesammen!

Jeg er i færd med at lægge en sidste hånd på et indlæg der afrunder bloggen her. Siden jeg er kommet hjem, har jeg haft meget om ørene, så har ikke haft tid til at skrive så meget.

Jeg ved at I er en del der har fulgt med i mine eskapader på Jamaica, og bloggen fortjener at blive rundet af retsmæssigt! Så indenfor de nærmeste par dage kommer der et indlæg med billeder og det hele!

Jeres Møller

Hej alle!

Jeg er nu kommet hjem igen, og det kræver et indlæg der lukker denne blog! Det indlæg vil jeg give mig god tid til, da jeg synes at det fortjener det. Derfor følger det indlæg i løbet af de næste par dage.

I mellemtiden vil jeg gerne sige tak til alle Jer der har fulgt med i bloggen her og ikke mindst til alle Jer der har smidt kommentarer i ny og næ!

Men et afrundingsindlæg skal følge i de nærmeste par dage.

Mange hilsner fra netop hjemvendte Møller

LAS VEGAS OG USA GENERELT!

I meget korte traek, da jeg ikke har noget tid tilbage!

Vi har set Grand Canyon og Las Vegas plus et hul kaldet Kingman fuld af bondeknolde.

I Las Vegas har vi syndet som aldrig foer. Vi har spillet hazard, koebt lap-dances i lange baner og drukket. Godt at vi skal herfra nu!

Det her bliver nok det korteste indlaeg jeg har staaet bag!

Grand Canyon var simpelthen storslaaet. Det var ubeskriveligt. I dag skal vi igennem Death Valley til Yosemite National Park.

Alt for nu, folkens.

Jeres Moeller

Sådan svømmer vi med delfiner

Byen Ocho Rios, som jeg i over et halvt år har boet syv km. fra, er hjemsted for et en herlig park ved navn Dolphin Cove. Dette sted har blandt andet lagt grund til stjerner som Ben Stiller, Kelly Rowland og vores allesammens Tori Spelling, datter af den nu afdøde mediemogul Aaron Spelling. Ja, stedet er besøgt af stjerner, og det er ikke uden grund. Dette sted er mildest talt fantastisk. Jeg kan ikke huske om jeg tidligere har omtalt det herinde, men I skal ikke snydes for nogle billeder derfra.

Som navnet antyder, er Dolphin Cove hjemsted for det dejlige, intelligente dyr kaldet delfinen. De er virkelig dejlige og legesyge. Minder mest af alt om hunde, da de i bund og grund vil gøre alt for mad.

I Dolphin Cove kan du komme ud og svømme med delfinerne, og den oplevelse ville jeg ikke snyde mine forældre for, ej heller min bror og to kammerater. Så i løbet af de sidste to uger har jeg været dernede to gange, og det var ikke een gang for meget! Jeg elsker simpelthen det sted.
Når du kommer ned i vandet til delfinerne, så sker der et eller andet med dig. Du kan ikke lade være med at smile og når de her dyr, som i øvrigt vejer op mod 200 kg., kommer over til dig og lægger snuden hen til dit hoved, så kan man sgu ikke stå for dem! De er sgu noget af det sødeste.
Billedet her er taget af folkene på stedet. Det viser mig der er i gang med at blive skudt op af vandet med to delfiner under fødderne. I vil ikke tro på hvor meget kraft der er i de "små" bavianer. Det er bare pure muscle.
Det er en fantastisk fornemmelse at blive skudt igennem vandet uden lyden af en motor.

Billedet er fra da jeg var der med mine forældre. Vi, min mor og jeg, var så heldige at få en delfintræner som jeg kender fra hvor jeg træner. Det er en cubansk pige ved navn Janis, som i øvrigt er hende der sidder bag min arm, og hun gav mig lidt særbehandling, hvilket var virkelig cool. På ovenstående billede havde hun bedt delfinerne om at svømme for fulde damp...

Nu er det jo også sådan at man får lov til at kysse de her skabninger, og igen fik jeg særbehandling, da man normalt kun for lov til at "make out" med een delfin! Jeg fik to! Yessørs! De er sgu nogle dejlige dyr, de delfiner!
Skulle Eder nogen sinde få mulighed for at svømme med disse havets klogeste dyr, så grib endelig chancen. Også selvom det skal koste Jer en halv bondegård. For det gør det... Men det er alle pengene værd!


Alt for nu,

Delfin-spasseren Møller

Gangsterkodeksen

Som tidligere nævnt har Johnny og jeg opstillet skarpe retningslinier for hvad der skal til for at blive rigtig gangster. Det er meget svært og grænsen for hvornår du er gangster eller bare rent til grin er skarp som en knivsæg.
Vi er dog enige om følgende liste, Johnny og jeg, som i øvrigt selv er fremragende gangstere.

For at være gangster skal du:


1. Være ejer eller passager i en Toyota Corolla. Årgang er ligegyldig.
2. Have armen ud af vinduet. Der er flere måder at gøre dette på, men den som vækker størst street-respect, er hvor hele armen hænger ned langs med sidepanelet. Samtidigt bruges denne også til at dirigere trafikken med.
3. I hånden af den arm der hænger ud ad vinduet, holde pengesedler mellem fingrene.
4. Din bil skal helst være overklistret med streamers, gerne med store bogstaver i forruden,
reklamer for gangsta-reggae koncerter i bagruden
og så ellers skudhulsklistermærker hen ad siden.

5. Være flittig til at hilse på de andre Corolla’er og deres crews med horn og lygter, og eventuelt stoppe midt på vejen for at snakke med dem.

6. Være god til at få det til at støve efter din Corolla.

7. Ruderne skal helst være tonede. Dog skal de være rullet ned, så du kan have armen ud. 8. Have så meget lys på din bil, som muligt. Forskellige farver er meget velkomne. At køre med havariblinket tændt er virkelig gangster. Blink i lygter og på tag er noget som virkelig tager point, samt neonlys nedenunder.
9. Guldkæder og –ringe, samt alle andre former for smykker er et must.

10. Helst køre den såkaldte ”Gangster-driving” der er så hensynsløs som muligt. Overhal udenom fuldt optrukne linier og brug gerne spærrefladen som overhalingsbane. 11. Hvis der er kø, skal du køre udenom. En gangster holder ikke i kø.

Jeg håber at jeg med dette indlæg har givet Jer et godt indblik i hvad der skal til, for at blive gangster. Start med at gå ud og køb den Corolla!!!

Jeres gangster, Møller

Freaky monday...

Nej, det har ikke noget med Shade's Nightclub i Ochie at gøre, men derimod en føromtalt hændelse, der fandt sted natten mellem den 2. og 3. juli, 2007. Jeg nænvte den i indlægget fra forleden, men kunne ikke lige finde billedet da. Nu har jeg imidlertid fundet det, og på opfordring fra Aage, så skal I andre nu hermed få det at se.
Jeg har før sagt at pigerne her på Jamaica kan være MEGET smukke og have nogle kroppe der er lavet som Moder Natur dikterer.
DOG er der også nogen der er lidt anderledes bygget. Sådan en skulle vi støde på, inde på diskoteket Margeritaville i Montego Bay. Hun var som tidligere nævnt cirka 1,5 meter høj, lettere erotisk buttet og med svedplamager i røven.

ENJOY!

Jeres udsendte, Møller

Listen er lang

Over dumme ting jeg har gjort i mit 24-årige liv, og i den sidste uges tid blev endnu en ting tilskrevet denne…

Johnny og jeg lejede i mandags en bil, da Rolla’en ikke var kommet tilbage fra værkstedet. Vi havde brug for en sådan, da vi skulle til Montego Bay og hente d’herrer Ulrik og Christian. Så lejet en, det fik vi. Vel at mærke efter at vi havde fået endnu en smag på ”Jamaica soon come”, da leveringen af bilen trak en del ud.
Af sted kom vi dog, og det var i en nyere Corolla, så vi kunne stadig holde det hele gangsta. Vi havde endda fået et blink på taget. Det er nemlig sådan at Johnny og jeg efterhånden har meget skarpt optegnede retningslinier for, hvad der skal til for at være rigtig gangsta. Først og fremmest skal man have en Corolla, men også denne liste over hvad der skal til er lang. Så den fortjener et helt særskilt indlæg. Det er dog meget vigtigt at have armene hængende så langt ud ad vinduerne, som muligt.

Vi ankom til Mo’bay lidt for sent, men ingen skade sket. Vi mødtes med Ulrik og Krølle (læs: Gøg og Gokke) og fik indlogeret os på et sted kaldet Breezes, hvilket er et såkaldt all-inclusive ressort. Som denne betegnelse dikterer, skal du ikke bruge nogen penge når du først er kommet indenfor og har betalt for overnatningen. Dette var så også 110 us, men det er ikke meget når alt tages i betragtning. Vi var både ude og sejle og stå på vandski, blandt andre ting. Hertil skal det føjes at Krølle og Johnny ikke var ligeså gode som Ulle og jeg. Nok om det.
Om aftenen gik vi i byen, men i stedet for at benytte os af muligheden for gratis drikkevarer, tog vi over på et sted der hedder Margaritaville, der egentligt var ok.
Dog var der noget freak-optræden oppe på bardisken, hvilket frembragte væmmelse blandt mange i publikummet, så det vil jeg ikke kommentere yderligere på! Behøves jeg at sige mere, end at der var en lettere buttet pige på en meter og 50, med sved i røven der stod deroppe og prøvede at danse sexet??? Nej, vel? Det er dog ikke hende på billedet...
Næste dag tilbragte vi på resortets strand hvor vi bare slappede helt af. Sidst på eftermiddagen satte vi kursen mod Negril, der efter sigende skulle have øens flotteste solnedgange. Det måtte vi jo se på. Vi tog hen på et sted der hed Rick’s Café hvor man kunne hoppe i havet fra en 10-11 meter eller en 8-9 meter.

Jeg prøvede dem begge, da jeg ikke kunne lade være. Den høje på benene og den lave på hovedet. Nogle vil også kalde det dumt, da jeg ikke har så meget styr over det, men hva’ helvede, vi lever kun én gang!
Da vi havde sprunget (Krølle gjorde mig selskab) skulle vi se solnedgang. Som ovennævnt skulle disse være iiihhh og ååhhh så fantastiske, men i mine øjne skal man saftsusemig lede længe efter en så fesen solnedgang som den vi var vidne til der. Jeg tror at Ølstykke har flottere solnedgange end Negril. Døm selv…
Anyways, vi forlod Rick’s Café og indlogerede os på et sted kaldet Yellow Bird som vi fik ganske billigt. Et lille, hyggeligt sted på stranden.
Næste dag kørte vi til sydkysten af Jamaica, hvor vi skulle se krokodiller, bade i vandfald og besøge et berømt romdestilleri. Vi startede med at fare lidt vild, men snart var vi på rette vej og styrede direkte mod Black River. Dette er dens navn, da sandet der ligger på bunden er sort som natten. Vi købte en tur med en båd der tog cirka en time. Allerede kort efter take-off så vi vores første dille. Det var en lille en med mos på, men en dille er da en dille!

Videre af sted med os og endnu en krokodille så vi. På et tidspunkt begyndte vores guide at tale om at vandet var meget klart og at folk nogen gange badede i floden, men vi troede at han tog pis. Lige indtil at han parkerede båden, og sagde vær så god at hoppe i. Vi kiggede lidt undrende på hinanden, lige indtil at der var en der tog mod til sig og hoppede i. Hvis han gjorde det, så kunne vi da også. Så i med os alle sammen i floden der er kendt for dens krokodiller. Ja, listen er lang over dumme ting jeg har gjort, og med et blev den ét punkt længere. Gange tre endda, for vi skulle jo i flere gange end bare én. Så var vi sgu rigtige gangstere.
Den her lille satan lå så omkring 150 meter fra hvor vi netop havde badet. Det var lidt sjovt at stå at se på den. Godt at han ikke ser sulten ud...
Efter dette mindre adrenalinsus kunne vi sejle tilbage til hvor vi blev samlet op. Herefter begav vi os mod et vandfald kaldet YS-Falls efter to gentlemen som jeg ikke lige erindrer navnene på.
Dette var ikke nær så storslået som Dunn’s River Falls, så jeg vil ikke berette så meget om det.
Kun at der var et skilt hvorpå der stod at det var forbudt at hoppe ud fra klipperne og at svømme under vandfaldet.

Vi gjorde selvfølgelig begge dele. Vi er jo gangstere. Dog er det da blevet til en lille billedserie fra disse vandfald.
Endeligt sluttede vores dag på Appleton destilleriet. Appleton rom er jamaicansk helt ned til rødderne og det smager fortrinligt. En 12-års virkelig kvalitetsrom koster kun 100 kroner for 70cl. Gode sager. Man kan så også få en flaske rom til 600kr. Der er noget for enhver smag. Vores guide på dette sted var ganske god og han fortalte os mange historier om rom og hvordan man lavede det. Vi kom også ind i en stor hal der var spækket med rom-tønder. Dejligt sted!
Hele touren på rom destilleriet sluttede med at vi fik smagt på en masse forskellige rom. Dejlig dag.
Vi fik en af medarbejderne til at vise os til Mo’bay idet vi gav ham et lift. Det var helt fint, fordi på den måde sparede vi tid. Og på den måde kunne vi også brede budskabet med en rapsang lavet af Krølle sammen med Bo og hans lillebror. Herligt. Han kunne lide det, bare se hvor han smiler.
Det var alt for denne gang! Håber ikke at indlægget er blevet for langt.

Jeres Møller, der efterhånden har gjort nok dumme ting til at få en hel episode af Jackass for sig selv.

På opfordring...
Ja, det er ikke bare navnet på Thorleifs supersællert, men også navnet på et indlæg inspireret af Klaus' kommentar til forrige af slagsen.
Klaus vil gerne se Brandenburg i bar overkrop. Bevares, er det drengens ønske, så skal jeg da være så venlig at følge op på det.

Billedet her er en dejlig silhuet af den gode herr Brandenburg taget af Ulrik. Det er et herligt billede der skildrer det hårde liv på Jamaicas strande. Fotorealisme hedder det vist. Ret mig hvis jeg tager fejl.

Dog er det som nævnt blot en silhuet, og der ser man ikke rigtig Krølles spæde drengekrop, så jeg blev nødt til at uploade endnu et billede.

Ja, her er så tale om et modelbillede af dimensioner, hvis du spørger mig. Her får I hele Krølle, og det skal ikke koste Jer noget!

Billedet er taget ved vandfaldet Y.S. Falls på en mosbeklædt klippe. Meget godt symbol på Krølle, såvel som mig selv, for ej at forglemme. Lidt polstret udenpå, men ren granit indenunder. Så er det sagt.

Klaus, du bedte om Krølle i bar overkrop og dit ønske er er min befaling.

Enjoy! Krølle, du ser fantastisk ud! Håber at du, Ulle og Morten holder det ægte i New York!

Mange hilsner fra Møller

Fravær...
Sådan noget har jeg nu aldrig rigtigt gjort mig i i skolen, men herinde på bloggen må jeg nok krybe til korset og sige at jeg har opdateret den for lidt i løbet af de sidste to uger...
Nu vil jeg gerne sige til mit forsvar at jeg har haft huset fuld af gæster i form af familie og venner.

Min mor og far har været her og så også to venner. Det har været hyggeligt og det har været vildt. En af dagene skal et indlæg følge omhandlende en episode hvor vi badede i floden Black River cirka 100 meter fra den her krabat. Så har vi sgu også prøvet det med.

Nogen vil kalde det dumt, andre dumdristigt og nogle helt tredje vil måske omtale det som tankeløst. Historien skal følge i et senere indlæg som ovennævnt. Jeg kan blot sige at man jo kun lever én gang, så hvorfor spilde tiden med at kede sig?

Hvorom alt er, så vil jeg ende dette lille indlæg her. En slags jubilæumsindlæg, da dette er det firsenstyvende af slagsen. Ja, der har været ild i tastaturet her i Karibien.

Alt for nu, Godtfolk.

-Thorstein Kofoed (historien om dét navn får I på sigt)

Praktikantdag på Jamaica

I går afholdte vi praktikantdag her på Jamaica. Det var de andre trainees fra havnen i Kingston som vi havde indbudt til en lille rundvisning på vore 100 km. landevej som vi som bekendt er i færd med at anlægge her på nord/nord-øst kysten af denne grønne ø.

De tre herrer, Anders, Jackie og Thomas ankom ved 8:30 tiden eller lignende. Herefter pakkede vi os sammen i en 4x4 Nissan Terrano II, uden aircondition… Og turboen i den virker heller ikke!


Bortset fra det er det en ganske glimrende bil. Den har også to yderligere sæder omme bagi, så vi kunne sidde seks personer i den.

Vi kørte ud til Dover sitet, hvor vi lige hilste på Allan, John Milne og Rudolph. Videre derfra gik turen ud til kanten af projektet, hvor vi er ved at opføre et batching-plant og i det hele taget et helt nyt site. Her er igen et lille panoramabillede. Igen så er det ikke så stort, men jeg håber da at Eder kan få et indtryk! Det er jo en af mine fornemmeste opgaver med denne blog! At få godtfolket til at føle Jamaica igennem tekst og billeder.


Fra Somerset Falls kørte vi tilbage til Llanrumney Sitet. Her spiste vi frokost i Chef’s kantine. Herefter kørte vi i tre biler ind mod starten af projektet i Oche. I hvert fald hvad angår kilometrering.

Den kan vi også lige tage, nu vi er ved den. Det er jo sådan at projektet starter i 303+218. Her refererer 303 til segment 3, kilometer 3 og +218 er jo bare metrerne efter 3 km. Jeg vil skyde på at starten på projektet ligger 3,218 km. fra Ocho Rios centrum. Herefter kører kilometreringen derudad. Lige indtil engang efter Port Maria, hvor den skifter fra 334+118 til 338+947. Spørg mig for Guds skyld ikke hvorfor. Samme nummer sker igen ude i Dover, bare endnu mere forvirrende, så det vil jeg slet ikke give mig i kast med at forklare nu.

Tilbage til trainee-dagen. Vi gjorde holdt i Port Maria, hvor Johnny lige viste os nogle betonkanaler. Næste stop bragte os forbi et meget stort stenbrud, hvor vejen skal gå direkte igennem. Der var noget småt materiel i gang, henholdsvis en 30 og en 46 tons gravemaskine.

De er fascinerende at se i aktion og jeg bliver aldrig træt af at betragte dem. Vi kunne gå langs med en hylde, og der var også én til cirka fem meter længere oppe. Herfra fik jeg taget en masse billeder.

Herefter kørte vi ellers hjemad og viste drengene hvor vi boede. Vores ”security-mand” sad og sov. Det er jo rart at vide at der bliver passet på ens ting i lejligheden i det her land hvor kriminalitet og det at være gangster er job.

Alt i alt var det en god dag. Vi fik snakket med de andre trainees om hverdagen på havnen og om hvordan det hele går dernede. Jeg fik sågar at vide at project-manageren også følger med i bloggen her. Og at han undrer sig over hvordan jeg kan have tid til at skrive så meget?

Jeg skriver hurtigt.
Jeg holder af at fortælle historier
Bruger gerne en del af frokostpausen og også min tid derhjemme

Tre gode grunde blev dermed udpenslet.

Alt for nu!

Morten