Det var det...

Efter at have været hjemme i små tre uger, har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive det uigenkaldeligt sidste indlæg. Det bliver hårdt, det bliver tårevædet og vemodigt, men som den lille canadisk-portugisiske sangfugl Nelly Furtado synger, kommer alt godt til ende. Eller, hun spørger hvorfor det gør… Men det gør det jo bare!

Tiden på Jamaica blev nydt i fulde drag, og det fremgår vist også af bloggen. Jeg arbejdede en masse, men der blev jo også tid til lidt sjov og spas ind imellem!

Hvad er facit så?

Jo, jeg har sgu fået et godt indblik i hvordan en vej bygges. Det er ikke bare at asfaltere skidtet, men der er jo en masse mere til det.
Jeg har fået en ide om hvordan det er at have næsten 12-timers arbejdsdage og ikke så mange fridage og fritid.
Jeg har lært en masse spændende mennesker at kende fra rundt omkring i verden.
Jeg har set hvordan livet også kan være. På den ikke så gode måde. Derved lærer man at værdsætte velfærdssamfundet herhjemme.
Jeg skal ud igen, hvis alt flasker sig!

Det er bare nogle af det små konklusioner jeg er kommet frem til med mig selv. Nu var det jo ikke arbejde det hele, og Johnny, Dorthe og jeg havde da også meget sjov i fritiden. Mest Johnny og jeg, dog, da Dorthe fik besøg hjemmefra i lang tid.
Johnny og jeg var banditterne, ifølge en gammel kollega. Der kan sgu godt være lidt om det, men når alt kommer til syvende og sidst, så har vi jo kun den sjov vi selv laver.
Historierne om The Burgerkings er mange, og umulige at gengive her i et sidste indlæg, men vi har haft det sjovt. Selv på vej hjem fra arbejde kunne vi have det sjovt, når vi legede gangsters. Sjovest var det dog, da vi tog billeder af en stakkels kollega. Der skal ikke nævnes nogen navne, men han var fra Færøerne...!

Det er godt og vigtigt at man havde en medpraktikant som man var på bølgelængde med, så tak for kampen, Johnny. Det var sgu alle pengene værd!

For at vende tilbage til arbejdet, så var jeg jo i vandafdelingen den første halvdel. Det var spændende og jeg arbejdede en del ude i gode gamle Dover, I ved, der hvor maskiner sank i undergrunden og veje blev skyllet væk!

Spændende og udfordrende arbejdsopgaver blev jeg mødt med derude. Jeg arbejdede sammen med en masse jamaicanere og nogle af dem var tungere at danse med end andre. Jeg husker et sammenstød jeg havde med en såkaldt ”ganger”, hvor jeg ikke gad og finde mig i mere lort og så fik den ellers frit løb fra skuffen. Vi kunne da grine af det bagefter! Fair nok!
Natarbejde var der også en enkelt gang, da vi skulle have noget færdigt. Murphy’s lov regerede dog bare den dag og aften, således at det også blev nat. Det var hårdt, men så oplevede man også den med!
Men i Dover var jeg en masse, og det var herude at jeg lærte en masse om felten. Og åh jo… Frokosten… Hvor blev den spist? Jo, ude ved havet, hvor diplomatslæden så smukt holder parkeret her. Dejligt!

I anden halvdel var jeg i culvertafdelingen, og jeg gider ikke at forklare mere hvad en culvert er, for det er vist blev tæsket godt og grundigt igennem! Her fik jeg en del kontorarbejde, hvilket i grunden var fint nok, fordi jeg havde været meget ude i felten i de første tre måneder!Jeg fik tegnet en del i AutoCAD, som jeg faktisk godt kan lide. Jeg delte stadig kontor med min gamle chef Richardt. Nu hed min chef bare Per Frandsen. Alle tiders fyr, der både kan tygge nikotintyggegummi og ryge samtidigt! Spøg til side, selvom det er sandt! Ham kørte jeg en del rundt med, og bare ved at lytte kunne man lære utrolig meget, da Per har været i gamet i lang tid. Det var også Per der var på besøg hos Johnny, Jørgen og jeg i Jamaica Beach, den aften hvor vi slog 24 kakerlakker ihjel! Minderne kommer tilbage som man sidder her! Herligt!
Anyways, tiden i culvertafdelingen var også rigtig god, med vekslende arbejdsopgaver og flinke mennesker. Også vores helt egen Tiger Woods look-alike, Rudolph.

Det bringer mig videre til næste punkt, her i mit sidste indlæg. Menneskene på sitet og rundt omkring. For man siger jo at Jamaica er så og så voldelig. Faktum er at jeg end ikke så et slagsmål i min tid på øen. Jeg ved godt at der sker mange mord hver dag, men det er nede i Kingston og i Spanish Town og ikke på nordkysten hvor vi var.

Når Jamaicanerne går i byen, så går de i byen for at danse og more sig. De kommer ikke op og slås og alt det latterlige lort, undskyld sproget, som forekommer i et land som for eksempel Danmark.
Nej, de går i byen, drikker rom og cola, Guinness og Red Bull (ja, blandet sammen) og ryger ganja, som ikke behøver nogen nærmere forklaring. Jeg siger Jer, de her folk på øen, de kan more sig. Ligesom gangsteren og hans thugs fra diskoteket sikkert har moret sig over dengang gangsteren truede mig til at købe ham en drink. Det var sgu sjov. Men jeg var den eneste hvide sammen med Johnny på diskoteket, så hvad kan man gøre?!

Neej, vi har haft det sjovt, både på arbejdet og i byen. Det er helt sikkert og vist. Når vi tog i byen, gik vejen tit forbi Evita’s og John Crow’s på vej hen til Margeritaville. Disse steder har vi vist lagt meget af vores løn, men sådan er det! Og så skulle det da vist også lige være for Shade’s Night Club. Der ligger sikkert også et par 100 JMD sedler hist og her, som Johnny og jeg har kastet ind på scenen! Det var i sin tid Lagan-folkene der hev os med derover… Vi nævner ingen navne!

Som sagt, så kommer alt godt til en ende, og nu sidder jeg tilbage i Danmark, efter et halvt års eventyr på Jamaica. Det var virkelig godt at være derovre, både i arbejdsøjemed som ansat i Pihl og i fritiden. Det var virkelig skønt, men nu er hverdagen tilbage i Danmark og i morgen starter skolen igen. Det bliver hårdt! Kontrasterne er mange fra Jamaica til Danmark. Jeg vil ligesom Johnny også har gjort det, ridse de skarpeste op, for værende i Danmark igen er jeg gået fra:

Red Stripe til Tuborg
Gangster til idiot
Varmt vejr til lortevejr
Egen pool til siddebadekar
Arbejde til skole(arbejde)
Et sted hvor hunde er pestilenser til et sted hvor de er kæledyr
Et sted hvor folk har rigtige problemer til et sted hvor der ikke er andet end luksusproblemer
Hvide sandstrande til Amager Strandpark
”Kineseren” til Netto
Hullede veje til hele veje
Rattet i den forkerte side til den rigtige
Tremmer til ruder
Kriminalitet til kærlighed
Uforståeligt sprog til dansk
Korruption til systemet
Asafa Powell til Joachim B.
Toyota til Ducati
Palmer til bøgtræer
Jamaica Beach til Klausdalsbrovej
Sort til hvid
Ris til pasta
Rom til sprøjt
Rengøringskone til rod

Ja, kontrasterne er mange. Både gode og dårlige…

Alt i alt har mit ophold på Jamaica været en enestående oplevelse. Jeg håber at jeg igennem denne blog, som jeg her vil slutte, har givet Jer alle et indblik i min hverdag på Jamaica.
Det har været virkelig godt at læse alle Jeres kommentarer, og for det vil jeg gerne sige tusind tak, ligesom jeg gerne vil sige tak for al den positive feedback og opmærksomhed der har været om bloggen her.

Alt for denne gang, indtil næste eventyr! Jeg håber at jeg med dette indlæg har bragt en værdig afslutning af Morten på Jamaica, YA MON.

Jeres Møller