Hej folkens! Den her post er dedikeret til at fortælle Jer lidt om livet på arbejdspladsen! Håber I vil læse med stor interesse!
Onsdag morgen stod jeg op kl. 8:00. Ren luksus i forhold til hvor tidligt jeg kommer til at stå op til hverdag. Kl. 8:50 blev jeg hentet og ude i bilen sad Dorthe og Johnny som allerede var blevet hentet af en pige ved navn Sidse. En tre kvarter senere var vi på sitet for at hilse på cheferne og lige blive vist rundt engang.
Efter frokost blev vi vist ud til de respektive afdelinger. Her mødte jeg så Richardt, som er halv dansk, halv grønlandsk. Han skulle vise sig at være en rigtig fin fyr. Han har hans kæreste med derovre, og hun arbejder også på kontoret. Vi kørte en tur ud for at se på nogle arbejder rundt omkring på strækningen, blandt andet til en by der hedder Annotto Bay. Denne er også kendt som Little Spanish Town, opkaldt efter Spanish Town, som er den suverænt mest voldelige by på Jamaica. Her mødte vi Neville, som jeg skulle tilbringe de næste to dage med.
Herefter gik turen hjemad mod sitet, hvorefter jeg blev kørt hjem af Richardt. Da jeg kom hjem gik jeg ned i Dollar Value, et supermarked ejet af kinesere der godt kan lide at prøve at tage røven på dig, var mit indtryk! Der var meget mørkt på vejen derned og var en smule bange, da jeg havde fået at vide at det ikke er en god ide at gå nogen steder alene, men det viste sig at kvarteret jeg bor i er et godt et, ifølge Neville, så der var ingen ko på isen. Jeg var i seng pensionistagtige kl. 21.30. SWEET!
Næste dag stod jeg op kl. 5:00. Puha, meget tidligt! Jeg kørte med Yvonne på arbejde. Hendes funktion på byggepladsen er jeg ikke helt sikker på, men hun er i hvert fald 28 år og ghaneser. Rigtig, rigtig flink kvinde. Hun snakker som en sand afro-englænder. Ja, hvad betyder det så? Jo hun siger ”WHAT” rimelig ofte i hendes sætninger og så videre. Så grineren! Men anyways, mødtes med Richardt på sitet kl. 6:20 hvorefter han sendte mig over til min nye mentor, Neville.
Anyways, så skulle vi jo ud og arbejde. Første stop var Oracabessa, hvor vi skulle ud og grave en vandledning fri, for at forsikre at denne ikke ville ligge i vejen for den nye vej. Med os tog vi et par arbejdere, Andre og Carl. To fine drenge, hvoraf jeg ikke fatter et kvæk af hvad Carl siger. Han snakker konsekvent Patois hele tiden. Det er den lokale dialekt, som er engelsk krydret med et eksotisk indslag. Det er vel noget man lærer at forstå i løbet af det halve år jeg skal være her, men damn, Dr. Alban x 10.
Anyways, vi fandt ledningen, og herefter blev afstanden fra dennes overside og op til terræn målt og fra dens centerlinje til vejens centerlinje målt. Det er i bund og grund det arbejdet bestod i. Efter Oracabessa kørte vi længere østpå. Vi skulle finde endnu et par rør. Dette foregår ved hjælp af
Vi var hjemme på sitet omkring kl. 17:30. Dorthes ingeniør James, en waliser på 29 som også er flink, kørte os hjem til Jamaica Beach, hvor vi anløb kl. 18:45. Jeg spiste sammen med Dorthe hvorunder vi også så lidt af MIIB i lorte-amerikansk TV. De skal have reklamer cirka hvert tiende minut, for mad, tv-shop, mad, biler, mad og christianity. Den er helt gal med det der amerikanske fjernsyn. Det er så dobbeltmoralsk det land, at jeg ikke engang gider at spilde plads på det her. Og I gider sikkert heller ikke høre om det. Jeg skriver et læserbrev til E.B.
Alt for nu! Part deux kommer nok imorgen!
Jeres whigga i Caribien repræsenterende Danmark, Morten
2 kommentarer:
Hej Morten.
Det lyder til, at du er faldet godt til ovre på Jamaica. Jeg har en masse gode oplevelser derfra. Var ovre som praktikant sammen med Kim E, som du nok kender lidt til. Han skulle gerne have fortalt en masse om Jamaica.
Det eneste råd jeg kan give, er at tage ud og opleve øen, når I har fri. Kom væk.
Du må sgu hilse alle de gamle - også Lars H. Du kan jo spørge om han savner alle de penge jeg tog fra ham i poker.
Med venlig hilsen
Peter Bornhardt
Wha gwaan!
Sad og søgte på NCHIP-3 og stødte på din blog. Sjovt at læse. Var selv der ovre 9 måneder fra nov 2005 som office manager. Fed tid, med vilde oplevelser på godt og ondt - du ved.
Hvis du taler med Peter Bornhardt kan du jo spørge ham om han kan huske da jeg rippede ham i poker, nu han spiller smart her på bloggen ;-)
Mvh
jesper Tørning
Send en kommentar