Ja, den er god nok… De siger sgu alle Ya-mon hele tiden… Men meget mere om det senere…!
Ja, jeg er så ankommet her til Jamaica. Som nævnt i foregående i indlæg, så er her beskidt, kriminelt, vejene sutter (på nær dem vi laver!!!) og alle kigger på en som om de aldrig har set en hvid før!
Men som sagt, så er det virkelig spændende her og vi har fået en kanon modtagelse af alle de ansatte.
Først lige lidt om turen herover og Jamaica. Denne solbeskinnede tropeø, ligger i det karibiske hav, 145km syd for Cuba. Den har vist omkring små 3 mio. indbyggere og der bliver dræbt 6-7 stykker om dagen, mener jeg at have hørt.
Dagen hvor jeg tog af sted, onsdag den 24., begyndte allerede kl. 4 om morgenen, og det skulle snart vise sig at blive en meget lang dag!
Ja, jeg er så ankommet her til Jamaica. Som nævnt i foregående i indlæg, så er her beskidt, kriminelt, vejene sutter (på nær dem vi laver!!!) og alle kigger på en som om de aldrig har set en hvid før!
Men som sagt, så er det virkelig spændende her og vi har fået en kanon modtagelse af alle de ansatte.
Først lige lidt om turen herover og Jamaica. Denne solbeskinnede tropeø, ligger i det karibiske hav, 145km syd for Cuba. Den har vist omkring små 3 mio. indbyggere og der bliver dræbt 6-7 stykker om dagen, mener jeg at have hørt.
Dagen hvor jeg tog af sted, onsdag den 24., begyndte allerede kl. 4 om morgenen, og det skulle snart vise sig at blive en meget lang dag!
Af sted gik det til lufthavnen, hvor jeg mødtes med Dorthe. Efter vi havde sagt farvel til vores forældre, så gik vi op til sikkerhedstjekket. Det er jo helt vanvittigt så paranoide at alle lufthavne er. Men fair nok, når der går folk omkring som omvandrende bomber. Efter en times forsinkelse kom vi af sted mod Gatwick i London med Sterling (=minus benplads), og til det har jeg at sige at det er tydeligt at se at de er på røven. 1. De serverede intet mad. 2. Vi skulle selv betale for den… 3. Kabinepersonalet var lignede stamgæsterne fra The Hook i Søborg.. Og 4… De solgte gudhjælpemig lotterisedler… Ja, den er helt gal hvis du spørger mig!
Men i Gatwick ankom vi. Denne lufthavn er omtrent ligeså røv-grim og kedelig som Heathrow. Englænderne ejer jo ikke stil. Den er helt gal. Det første syn der mødte os da vi kom ud af flyet var en tæppebelagt gang hvori der ikke var højere til loftet end en dørkarm er høj. Der var ikke meget galt, i hvert fald!
Vi mødtes med fire andre trainees som også skulle til Jamaica. Johnny fra Ballerup og en af hans klassekammerater. Herudover var der to andre, Jackie og en fra DTU. Jeg er så dårlig til at huske navne, så derfor kan jeg ikke lige huske dem. Men det er også ligegyldigt for historien!!!
Afsted kom vi fra Gatwick, efter at have browset lidt omkring og spist bagels til 35kr/stk. Ja, de sataner ved godt hvad de skal tage for det…
Fra Gatwick fløj vi med et Boing 777. Det var meget mere nice, end det levn fra Tyskland vi fløj med fra København. Nu skal det lige siges at der intet i vejen er med Tyskland. Måske det eneste land i verdenshistorien med en pletfri historie… (Citat fra Dolph. Det behøves nødvendigvis ikke at være sandt!!!) Anyways… I 777’eren var der 2” benplads ekstra, og de kunne fløjtme godt mærkes! Og det var dejligt, siden vi skulle sidde der i over ni timer! Og så var der også sådan noget in flight entertainment system. Very nice. Så jeg fik set The Guardian og Love Actually. To rigtig nice film! Men hvad kan der mere siges om flyveturen? Jo, jeg sad ved siden af snoop dogg og foran Big Momma… Yessørs, sidstnævnte var godt nok hyggelig! Hun kaldte mig både Dear og det hele! Og så kom klassebemærkningen. Hun rejste sig op på et tidspunkt… Så sagde hun: ”Uhhh, I need to staaaand up… På den der måde at de gamle mommas siger det. Hun snakkede seriøst ligesom Momma. Forresten, så har det der Bermuda trekant intet på sig. Vi fløj over den. Der skete intet.
Vi mødtes med fire andre trainees som også skulle til Jamaica. Johnny fra Ballerup og en af hans klassekammerater. Herudover var der to andre, Jackie og en fra DTU. Jeg er så dårlig til at huske navne, så derfor kan jeg ikke lige huske dem. Men det er også ligegyldigt for historien!!!Afsted kom vi fra Gatwick, efter at have browset lidt omkring og spist bagels til 35kr/stk. Ja, de sataner ved godt hvad de skal tage for det…
Fra Gatwick fløj vi med et Boing 777. Det var meget mere nice, end det levn fra Tyskland vi fløj med fra København. Nu skal det lige siges at der intet i vejen er med Tyskland. Måske det eneste land i verdenshistorien med en pletfri historie… (Citat fra Dolph. Det behøves nødvendigvis ikke at være sandt!!!) Anyways… I 777’eren var der 2” benplads ekstra, og de kunne fløjtme godt mærkes! Og det var dejligt, siden vi skulle sidde der i over ni timer! Og så var der også sådan noget in flight entertainment system. Very nice. Så jeg fik set The Guardian og Love Actually. To rigtig nice film! Men hvad kan der mere siges om flyveturen? Jo, jeg sad ved siden af snoop dogg og foran Big Momma… Yessørs, sidstnævnte var godt nok hyggelig! Hun kaldte mig både Dear og det hele! Og så kom klassebemærkningen. Hun rejste sig op på et tidspunkt… Så sagde hun: ”Uhhh, I need to staaaand up… På den der måde at de gamle mommas siger det. Hun snakkede seriøst ligesom Momma. Forresten, så har det der Bermuda trekant intet på sig. Vi fløj over den. Der skete intet.
Kl. 17:30 landede vi i Kingston, Jamaica. Landet hvori jeg mere eller mindre skal tilbringe 183 døgn, når jeg altså ikke lige er i Miami og St. Croix osv. med Dorthe og Johnny og hvem der ellers vil med. Jeps, vi skal til Miami og besøge hendes veninde og så til St. Croix, da det jo kunne være meget sjovt at besøge en gammel dansk ø.
Anyways, for at vende tilbage til lufthavnen, så var den ligeså skod som Gatwick var grim! Her var ingen aircon, og når man kommer fra -8 
grader, så var der sgu pænt varmt! Og så skulle vi også udfylde alle mulige skodpapirer og ind i et immigrationskontor og have papirer stemplet! Da vi alle så havde været igennem, så kunne vi omsider komme af sted til nordkysten. Da vi kom ud af lufthavnen stod der en herre med et skilt hvorpå der stod Pihl på og det var så vores chauffør der skulle køre os til Pihls kontor i Kingston. Her skiftede vi over i en Ford Ranger udstyret med en ny chauffør. Han kørte som om fanden var i hælene på ham og ville gøre alskens ekseptionelle grumme ting mod ham hvis han fangede ham! Lad mig lige sige at det er bælgmørkt, gadebelysning findes der ikke i bjergene (vi skulle køre tværs over øen for at komme til nordkysten) og oveni dette, vrimler det med indfødte overalt, og de er slet ikke til at se, da de jo som bekendt er meget mørke i huden! Men vores chauffør kørte altså som et gal og der skal meget til før at jeg bliver bange når jeg kører med en som passager. Men her, ja vi kunne ligeså godt være gået ind i en ghetto i Kingston, det ville have været ligeså ubekvemt! Men ligeså bange man var, når han halede udenom igennem et sving, ja, så havde man lidt en indre ro indeni, da han faktisk godt vidste hvad han havde med at gøre, da han var meget lokalkendt og vidste hvor hvert eneste hul i vejen var… Ja, vejene er fulde af huller… Nok derfor vi er kommet herover for at lave veje, for de er virkelig, virkelig dårlige. Anyways, så viste det sig at Richard var gammel rallykører, og for at være ærlig, så tænkte jeg også den tanke, for damn, den mand hamrede sømmet i bund og leverede gearskifter hurtigere end Schumis gamle Ferrari! Men jeg kom frem til min lejlighed uskadt og ovenpå en meget lang 24. januar sov jeg rigtig godt, de nye omgivelser til trods. For resten er en pool under opførelse, så om en lille måned (forhåbentligt inden min fødselsdag så der kan holdes poolparty på denne), så kan vi tage en tur i denne hver dag efter arbejde! Nice!
grader, så var der sgu pænt varmt! Og så skulle vi også udfylde alle mulige skodpapirer og ind i et immigrationskontor og have papirer stemplet! Da vi alle så havde været igennem, så kunne vi omsider komme af sted til nordkysten. Da vi kom ud af lufthavnen stod der en herre med et skilt hvorpå der stod Pihl på og det var så vores chauffør der skulle køre os til Pihls kontor i Kingston. Her skiftede vi over i en Ford Ranger udstyret med en ny chauffør. Han kørte som om fanden var i hælene på ham og ville gøre alskens ekseptionelle grumme ting mod ham hvis han fangede ham! Lad mig lige sige at det er bælgmørkt, gadebelysning findes der ikke i bjergene (vi skulle køre tværs over øen for at komme til nordkysten) og oveni dette, vrimler det med indfødte overalt, og de er slet ikke til at se, da de jo som bekendt er meget mørke i huden! Men vores chauffør kørte altså som et gal og der skal meget til før at jeg bliver bange når jeg kører med en som passager. Men her, ja vi kunne ligeså godt være gået ind i en ghetto i Kingston, det ville have været ligeså ubekvemt! Men ligeså bange man var, når han halede udenom igennem et sving, ja, så havde man lidt en indre ro indeni, da han faktisk godt vidste hvad han havde med at gøre, da han var meget lokalkendt og vidste hvor hvert eneste hul i vejen var… Ja, vejene er fulde af huller… Nok derfor vi er kommet herover for at lave veje, for de er virkelig, virkelig dårlige. Anyways, så viste det sig at Richard var gammel rallykører, og for at være ærlig, så tænkte jeg også den tanke, for damn, den mand hamrede sømmet i bund og leverede gearskifter hurtigere end Schumis gamle Ferrari! Men jeg kom frem til min lejlighed uskadt og ovenpå en meget lang 24. januar sov jeg rigtig godt, de nye omgivelser til trods. For resten er en pool under opførelse, så om en lille måned (forhåbentligt inden min fødselsdag så der kan holdes poolparty på denne), så kan vi tage en tur i denne hver dag efter arbejde! Nice!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar