Livet på arbejdspladsen part deux

Ja folkens, som lovet vil jeg nu opdatere min blog med de sidste af de første dage på arbejdspladsen. Bare rolig, det bliver ikke lutter således, men jeg vil blot sætte Jer ind i hvordan det hele fungere på Jamaica.

Om morgenen tager jeg gerne en kop kaffe på kontoret… Det er en pebret kaffe. Lars informerede mig om at de her på kontoret drak kaffe der koster 1000kr/kg derhjemme. Fair nok, for her havde de fået det til 300kr/kg. Haha, jeg må ikke sige det til nogen, sagde han med et glimt i øjet.
Denne dag skulle bragte mig styringen af sjakket i en times tid, det var rigtig sjovt at prøve, og de samarbejdede også godt med mig, hvilket var fedt. Efter vi havde fået styr på det vi nu skulle (finde rør og måle op) kom Lars Supervisor og hentede mig til frokost. Lars vil jeg skyde til værende omkring de 60, en finurlig ældre herre fra Holstebro. Rigtig flink som alle andre. Men vi skulle altså have frokost. Efter denne, hvor jeg var kommet til at tage en herres plads, da Lars og jeg var de første der ankom, blev jeg tildelt en bil, en Cowolla Stationcar. Med automatgear… Ja, I gættede det, den flytter sig ikke, men fy for satan hvor den stinker langt væk af BLING! Se bare hvor den skinner. Og med tonede ruder. Men rigtig dejligt at have en bil, så vi nu ikke er afhængig af de andre. Vi har i alt to biler, da Dorthe og Johnny også fik en. Alletiders og gavmildt af Pihl, synes jeg. Efter dette fik jeg et lynkursus af Richardt i landmåling, og det kom rimelig hurtigt tilbage til mig, da vi jo havde lært om det på DTU. Jeg skal ud og måle de nøjagtige koter på vandledningerne de næste par uger vil jeg skyde på. Det skal nok blive spændende. Til dette bruges et stadie (en meget lang lineal) og en laser, som billedet herunder viser.
Herefter fik jeg udleveret tøj, hvorefter turen gik tilbage til nordkysten hvor jeg skulle i gang. Her kom Richardt også lige og satte mig i gang, men at finde fix-punkterne skulle vise sig at være en udfordring. Men vi fik da jobbet klaret for to culverts (en culvert er en anordning, hvorigennem vand løber, så det ikke går ud over vejbanen). Herefter gik turen hjemad til Jamaica Beach, hvor Dorthe kørte med mig, da vi jo bor det samme sted. Vi skulle også lige vente på Captain Slow aka. Johnny, men fair nok, da det var første tur i en højrestyret bil!

Angående det hersens ya-mon… Så siger de det sgu alle sammen. Det er så grineren. Selv danskerne hernede. Det er et fantastisk udtryk som kan bruges overalt! F.eks. i dag, der kom jeg til at vælte en tom ølflaske på Johnnys veranda. Den klirrende lyd opfattede dette steds manager. En ældre herre der var skæv som en dørkarm i et gammelt hus. Han kiggede derfor meget skævt på mig, gav mig thumbs up og sagde så… ”Yaaaa-mon”… Smukt!!!

Men her på Jamaica er der ikke så meget der er som i Danmark. Heller ikke downtown Port Maria. Her taler vi om en by med omkring 10.000 indbyggere vil jeg tro. HØJEST. Det er det onde gedemarked dernede og Carl, en fra sjakket, har fortalt mig at jeg skal have låste døre hvis jeg kører igennem der alene! Niiiice. Ej, så slemt er det ikke, men det minder mest af alt om markedet i Mogadishu. Vi var i Port Maria et par timer igår, og jeg siger Jer... Ja, hvor skal jeg starte... Vi nåede at vælte en cyklist, skabe trafikkaos (mere end der er i forvejen) og tage billeder af sjove folk. Blandt andet et par der bandede og svovlede af hinanden, da de ikke helt kunne enes om hvordan den her kæmpe sofa de slæbte rundt på på hovedet skulle bæres. Hver person tog hensyn til sig selv! Haha, det var så smukt. Se billedet.

Angående trafikkaos, hvordan tror I så det går, når en hydraulisk gravemaskine af bibelske dimensioner skal op af en lille bjergvej? Lader lige billederne stå et øjeblik...

Idag har det så pis-øs-regnet her henad eftermiddagen. Det betyder mange ting for et byggeri som dette. OG ikke mindst fordi vi er i troperne, for når det regner her, så regner det. Efter en time var der virkelig gang i floderne. Når det er slemt, så står vandet op til over muren her på billedet, dels på grund af at den ligger nede i et hul og dels pga. en defekt culvert (en culvert er en anordning der leder vandet under vejen). Men det har den betydning at der opstår en masse spildtid med at rydde op efter sådan en skyller. Martin jeg var ude og køre med her på eftermiddagen, en flink herre der har været rundt omkring, blandt andet USA og Grønland, hvor han er bosat fast i Nuuk, sagde at der efter sådan en omgang medgår meget tid med at pumpe vandet op af gravene til rør. Og når man punper det op af den ene, løber det hurtigt hen i den anden. Med andre ord, den gode gamle skrue uden ende. Men når vandet så er væk, så er der en masse mudder der skal skrabes af. Hermed er en halv arbejdsdag spildt og det er rigtig mange penge. Ovenstående er jo blot en del af projektet. Alle andre dele bliver også forsinket. Sådan er det jo bare med vejret. Det er lunefuldt. Især i troperne.

Igår havde jeg ellers styringen af mit helt eget sjak, og det er virkelig en god fornemmelse på flere områder. Dels pga. at man føler at folkene her har tillid til en og også det at stå på egne ben. Det er rigtig fedt! Igen kan det siges at man føler sig virkelig velkommen hernede. Alle har taget rigtig fedt imod en.

Men det var alt for nu. Jeg har så meget at fortælle, men jeg må også tage hensyn til Jer læsere. I kan i øvrigt klikke på billederne og se dem i fuld størrelse. Og ydermere lægge kommentarer ved at klikke på "Comments" i slutningen af hvert indlæg.

Jeres whigga, Morten Rastamon