Room with a view

Ja, folkens... Når man sådan er ude i det fri, kan det jo godt hænde at man bliver nødt til at træde af på naturens vegne. I denne anledning vil jeg godt dele udsigten med Jer. Så har man sgu også prøvet det med! Med andre ord, så tror jeg aldrig nogensinde at jeg har vandet græs et så flot sted som dette! Ville bare lige dele det med Jer!

Her er en lille forsmag på et fremtidigt indlæg! Jamaicanernes liberale forhold til skrot og skrald! Mere om den historie skal følge, men nu skal jeg hjem efter 12 timer på kontoret!

Tak for nu, folkens!

Jeres Scuba-Steve

Helligdag på Jamaica

Hej alle sammen. Selv herovre på den anden side af Atlanten er der noget der hedder helligdage. Dog skal det tilknyttes at jeg ikke ved hvad denne helligdag i onsdags hed, men på opfordring vil jeg da gerne finde ud af det!

Jeg var et skarn og sov helt til klokken 7 om morgenen! Så tændte jeg for tossekassen for at drage at smut ned af mindernes allé! Der var saftsusemig ”Saved by the bell”. Det var jo så nice at se og virkelig old school! Dengang i starten af 90’erne kunne de fandme finde ud af at spytte serier ud! Ikke et ondt ord om serierne i dag, der er da også ganske mange gode i blandt. Blandt andet LOST (en lille en til dig, Bak, jeg ser gerne at der kommer nogle dvd’er over ”The Pond” til Morten Møller).

Nu ikke al den seriesnak. Johnny og jeg besluttede os for at tage ned og se på noget rafting, så af sted med os. Da vi kom derned besluttede vi os imidlertid for at vente til vi havde sat os bedre ind i det, så vi ikke ville få armene revet af. Det forholder sig sådan at jeg er i besiddelse af to bøger omhandlende Jamaica, men ikke PT., da Yvonne’s (Yvonne er ghaneser og vokset op i London) veninder glemte at aflevere dem tilbage. Fint nok hvis bare Yvonne havde været hjemme, men hun er i Ghana på ferie, så det er ikke særlig fedt.

Vi tog ned til Ocho Rios og gik en tur i et shopping center der hedder Island Village. Det var åbent, da et krydstogtskib havde lagt til, fyldt til randen med tykke amerikanere med cowboy-hatte osv. Vi besluttede os for at få lidt massage. Johnny betalte 100 kr. for tre kvarter og jeg skulle betale 300 for en time… Det var fandme underligt. Følte mig klædt af til skindet, men fik hende dog presset ned på 200 kr. Sigøjner.

Efter denne oplevelse tog vi over til en salon der hed Beauty Statement hvor Johnny overlod sine lokker i hænderne på en dame der var yderst fornøjet ved det faktum at det var første gang hun prøvede at klippe en hvid! Det var så godt! Der stod også en lille dreng og kiggede på, meget fascineret af hele forløbet.

Anywyas, for at slå de sidste timer af eftermiddagen ihjel tog vi over til hvor min chef og flere andre fra arbejdet bor. De har pool, så det var bagtanken. Vi har også selv pool om to uger, men hvad godt gør det når man skal bruge en her og nu? Så i vandet med os, og her skulle der skydes løs.

Johnny fik besked på at hoppe i vandet og skabe sig vildt og tovligt. Jeg skal love Eder for at det var hvad der blev gjort. Jeg ved ikke lige hvad fanden knægten laver, men han savnede åbenbart vandet
utrolig meget siden at han prøver at løbe igennem luften for at nå derned. Hvorom alt er, så lover jeg Jer for at han slog sig noget så vederstyggeligt.
Se billedet hvor han smasker hovedet ned i vandet. Det var virkelig smukt! Ikke for at lyde ond, eller noget.

Jeg kunne dog også lave nogle grimasser. Det er nu dejligt med et kamera der kan burste billeder ud meget hurtigt! Det giver det hele en helt ny dimension!

Læg i øvrigt mærke til kæden. Den købte vi
for 8,50 kr. af en jamaicaner der kunne snakke lidt dansk. Så har vi sgu også fået det med. Man går og tror at man har set det hele, ikke?

Mange venlige hilsner fra Morten

Verdenen under overfladen

Ja, jeg var sgu ude og dykke i går for første gang i fire år. Sidste gang jeg var ude og dykke var i Thailand med Bernaise-klubben. Ja, det kan godt være at det navn lige kræver en forklaring, men den må komme en anden god gang!Anyways, vi skulle ud og dykke! Os certificerede dykkere har det sjovt og har mange venner. Det var i hvert fald den slags propaganda der blev lagt for dagen fra P.A.D.I.'s side, dengang vi tog dykkercertifikat i Thailand. Hvorom alt er, så stod jeg op omkring ukristelige kl. 7 om morgenen. Vi skulle nemlig allerede ud at dykke ved 9-tiden. Vi købte et dobbeltdyk, det vil sige at vi fik to dyk, til alle Jer der ikke er bekendte med dykkerterminologi! Vores Dive-Master er denne her spinkle fyr, der ifølge Richardt var rimelig fuld sidste gang de var ude med ham, men denne gang var han dog ædru, hvilket også er en god ting eftersom fuldskab og dyk hører ligeså meget sammen som fuldskab og kørsel.Vi ankom efter en halv times sejlads, i en 35 år gammel skude der var læk,

ved det første site.
Dette var et vrag af en gammel amerikansk minerydder der lå på cirka 50 fods vand, der svarer til omkring 17-18 meter, hvilket også er grænset for hvad mit certifikat tillader mig at gå ned til. Det skal så lige nævnes at der her blev set stort på det med certifikat og hele buddy-systemet. Dive masteren skulle hverken se certifikat eller log-bog. Min BCD (buoyancy control device) var da også lappet sammen med gaffa-tape og lim flere steder, men fint nok, det virkede som det skulle!
Vi kom i baljen. For mit vedkommende blev det uden snorkel og våddragt. Sidstnævnte var da heller ikke nødvendig, eftersom vandet var lune 28 grader varmt. Jeg ved godt hvad I tænker nu. Har man virkelig brug for snorkel når man dykker? Ja, det er sgu meget rart med sådan en anordning når man ligger i overfladen og venter på at gå ned og gerne lige vil se hvad der er underneden.
Anyways, vi startede nedstigningen. Vi gik ned langs med rebet der var bundet til vraget. Dette var også det selv samme reb som vores båd havde lagt til ved.

Da vi kom ned til vraget, der kunne ses helt oppe fra overfladen, gik vi straks i gang med at udforske det. Det var absolut helt vejrtagende. Jeg kan ikke forklare det med ord, men jeg vil meget gerne prøve.

Vi gik frem langs styrbord side og op på en slags bro (er ikke helt inde i skibstermerne) hvorfra
vi gik igennem skibet. Det var så flippet at være inde i et rum på 15 meters dybde.
Efter vi havde foretaget denne gennemgang, gik vi ned i lastrummet!

Det var så fedt! Vi udforskede det lidt hvorefter vi gik op igennem en luge i dækket, hvor vi dernæst fandt os selv! Da jeg kom op, der fandt jeg Martin i fuld gang med at stå på hovedet ned igennem en luge i skibets dæk. Hvis jeg kunne have grinet, så havde jeg gjort det, for der var et eller andet helt forkert i det han havde gang i… Det så så sjovt ud! Herefter dykkede jeg hen til broen og kiggede ind, og til min store skuffelse erfarede jeg at der var en eller anden sørøver der havde bøffet roret. Det havde jeg ellers udset mig som souvenir! Det gas. Men der var intet tilbage i skibet. Heller ikke miner, hvilket i bund og grund sikkert var ok.Efter dette dykkede vi langs med skibet hele vejen rundt. Richardts lavede en photosession hvor han poserede som Leo i ”Titanic”.

Kate manglede imidlertid. Vi dykkede videre og nåede skruen som jeg så smukt sidder ved her.
Ankerspillet på dækket er også blevet fanget af Caspers linse, som ved et smukt billede er portrætteret her.
Som det også fremgår af en del af billederne er faunaen dernede meget smuk. Ikke ligeså smuk som i Thailand, men det var smukt. Dyrelivet var meget varieret. Vi så mange små fisk, men dog ikke nogen af betydelig størrelse. Det største vi så var sådan en fisk som her vist.
Richardt prøvede også at få en ballonfisk til at puste sig op. Dog uden held.Efter vi havde kigget nok på skibet, drog vi videre ud i den omkringliggende undersøiske natur. Her så vi på koraller (der var dog også koraller i skibet) og kiggede på huler osv. Efter 35 minutter var det tid til at stige op igen. Vi gjorde holdt ved 5 meters dybde for at decompresse, bare for at være på den sikre side.

Ved dyk nummer to sad Martin
over, så vi var bare Richardt,

Casper
og jeg
plus en pludselig skydeglad dive-master.
Det skulle vise sig at han lige skulle score sig aftensmaden på dette dyk.På dette billede er Richardt i gang med at fotografere en hummer og jeg sidder og ser på og fattede på daværende tidspunkt ikke særlig meget af hvad det var der var så hulens interessant foran kameralinsen. Læg i øvrigt mærke til harpunen i dive-masterens hånd. Den blev flittigt brugt.
Yes, yes, alt i orden, signalerer jeg her. Havde ikke lige set Richardt underneden. Genialt fanget af Casper.

Jeg fandt da også en ølflaske. Til denne historie skal det tilskrives at Casper til sammenligning
fandt en konkylie, som havde stillet træskoene. Selv på 12 meters dybde skinner det igennem atjeg er trainee og ikke får de seje ting som ingeniøerne!!! Øl-flaske, konkylie. Toyota Cowolla,Ford Ranger… 60m2, 100m2… Ja, kontrasterne er mange!!! Arh, det gas. Jeg skal absolut ikke
klage, og desuden havde vi meget sjov med den ølflaske, men indholdet
smagte ikke Richardt særlig godt.

Som førnævnt er faunaen meget smuk dernede. Mange flotte koraller og planter. Blandt andet nogle kæmpestore blade der stille og roligt vajede med strømmen. Så yndefuldt at se på. Herudover var der også helt normale koraller som man kender dem fra film! Vinderen i min bog var dog disse herlige koraller der stolt tronede mod overfladen. Det første jeg tænkte på da jeg så disse var følgende.
Ja, de lignede sgu den såkaldte ”fugl” i mine øjne. Er der nogen der er ubekendt med dette udtryk, burde vedkommende lave sig nogle popcorn og sætte sig og se TOPGUN.
Som I sikkert allerede ved, så er jeg en sucker for teknologi og især kameraer, og situationen er ikke ændret ved det faktum at man befinder sig 10 meter under havets overflade. Så sir Richardt lånte mig hans kamera så jeg kunne skyde løs, med den sandhed for øje at digitalbilleder koster gratis!
Som tidligere nævnt, så gik den afro-jamaicanske udgave af Scuba Steve fuldstændig bersærk med sin spear-gun. Han skød mere eller mindre alt der bevægede sig. Det spændte lige fra små uskyldige fisk til krabber af middel størrelse. Hvis du spørger mig, så kan jeg ikke lige få øje på hvor kødet skulle sidde på sådan en lille satan her.
Konkylier nakkede han også.

Også krabben måtte lade live. Den gav sig dog ikke uden kamp, så den holdte fast til klippen alt hvad den havde lært, men ud kom den endeligt, hvorefter vi kunne se hvordan spyddet havde gennemboret den arme krabbe.

Til sidst fik jeg nok af hans korstog mod fiskene, så jeg tog hans spear-gun og skød ham… Det er hans bobler der ses her på billedet, hvor jeg lige har kastet harpunen fra mig… DET GAS! Men det ser sgu noget suspekt ud, det billede her.
Anyways, så var det en uforglemmelig formiddag i selskab med hyggelige mennesker og et hav der er lige fascinerende hver gang man tager et kig i denne forunderlige verden under overfladen.

Jeres Scuba-Steve aka. Rasta-Monne