Friweekend... Nu med forstørbare billeder...
Hej folkens. Jeg ved ikke hvad der er galt med dette indlæg, men nu er der billeder der kan forstørres, så I kan se dem ordentligt.

/Møller

Friweekend!!! Ya-mon...

Fri-weekend… Det resulterede i at jeg først stod op kl. 10. Dejligt. Vi havde besluttet at vi ville tage til Dunn’s River Falls. Det ligger lige efter Ocho Rios. Vi tog af sted ved 11-tiden efter man havde spist morgenmad og køreturen varede cirka en 20 minutters tid. Alle ture tager lang tid herovre pga. dårlige veje. Vi kom dog frem, og det samme i ét helt stykke, da de også kører som gale herovre.
Da vi ankom parkerede vi bilen i solen (genialt) og herefter gik vi hen og købte billetter i døren. Johnny havde taget Pihl-trøje på, så det var en geni-streg der sparede os nogle penge. Det er sådan at Pihl-ansatte får rabatter rundt omkring hvor man kommer frem, hvilket i grunden er meget nice.
Men af sted hen mod vandfaldet med os og noget af det første der møder os, er synet af en bagdel af bibelske dimensioner der siger spar-to til det hele. Damn det var ulækkert. Og så i

svømmedragt, fy for den, da. Med den ubehagelige oplevelse i bagagen gik vi over og lejede nogle sko. Disse var sådan nogle smarte sko så man ikke skærer sig og glider på stenene. De viste sig at være ok effektive, bortset fra når man fik sten i dem og når de næsten faldt af. Anyways, vi gik derefter over til et sted hvor man lejede et skab, så man ikke blev rullet. Ved skabene stod en ultra-kæk guide, og ham overlod vi Dorthes og Johnnys kameraer til. Han viste os herefter ned til bunden af vandfaldet, der var helt nede på stranden… Sjovt nok… Men derfra skulle vi altså kravle op ad dette vandfald, som der i øvrigt var godt gang i. Det skulle snart vise sig at blive en skideskæg tur! Inden jeg går i gang med at fortælle om selve turen op ad faldet, så vil jeg lige fortælle om vores guide. Han var utrolig frisk, og det var meget optur at vi i modsætning til alle turisterne slap for at gå hånd i hånd i en klam kæde.

Vi var bare os tre, og så guiden. Anyways, for at lægge stilen, bad han Johnny og jeg om at gå ind i en luftlomme, som vandfaldet sluttede om. Det var så hylende morsomt. Stod derinde i flere minutter og grinede min røv i laser. Johnny kom også ind. Men at komme ud skulle vise sig at være en helt anden sag.

Var nær skyllet væk af vandet da jeg prøvede at komme ud igen og jeg blev også nødt til at give Johnny en hånd, da han også gerne ville ud til sidst! Men vi begav os videre op ad vandfaldet…

På et tidspunkt fortalte han Dorthe at hun skulle gå den ene vej, og vi to andre at vi skulle gå en anden vej… Det var sgu smukt. Det var en smal passage i den ene side af vandfaldet, hvor tricket var at man først lige skulle komme op. Stærk

strøm og to meter dybt vand gjorde at det var lettere sagt end gjort. Men vi kom begge op! Herefter skulle vi op ad den lille passage. Her strømmede vandet ned, rigtig, rigtig hurtigt. Det var så grineren. Det var ultra-svært at stå fast, men det lykkedes for os. Vi kom op til sidst og det var sådan en sjov tur! Nedenstående billede... Ja, jeg ved godt at jeg er en linselus af dimensioner, der gerne tager fokus fra andre... Blot til Eders orientering, så har jeg ingen ide om hvem den choppy herre er på billedet...Efter at vi havde fået vores ting tilbage og givet vores gode guide drikkepenge, så headede vi ned til stranden, og det var et rigtig dejligt sted, det er helt sikkert. Rigtig, rigtig smukt.

Skåret neger i vandet... Dem er der mange af.

Her var vi i et par timer, af hvilke jeg tilbragte de fleste i vandet. Stranden var en mere eller mindre lokal strand, eller det vil sige at den var for alle der købte billet til vandfaldet, men de dumme amerikanske turister turde vel ikke gå ned på stranden med alle de lokale. Så vi delte kun stranden med de lokale og så tre engelske piger, hvoraf den ene var meget glad for at dykke. Så glad at de andre ikke havde styr på hvor hun dykkede hen. På et tidspunkt dukkede hun op lige mellem Johnny og jeg. Perverse pige. Totalt lurer. En anden gang dukkede hun op på den anden side at bøjerne. Herefter sagde jeg til hendes veninder at de hellere måtte holde hende i snor.
Efter stranden og vandfaldet tog vi ind til Ocho Rios og spiste. Her fandt Johnny ud af at han havde tabt nogle penge, så vi blev nødt til at køre hjem og tanke op (nedenstående billede er af et af krydstogtskibene i Ocho Rios. Falder udenfor konteksten, dog...). Også fordi jeg havde glemt mine penge. Herefter kørte vi tilbage til Ocho, da vi gerne ville have noget massage. Vi havde af Richardt fået at vide at der i et center var et sted man kunne få massage. Dette fandt vi også, men det havde lige lukket. Men så sagde folkene på stedet at der var et andet sted der havde åbent. Helt fint, så vi fulgte med over en flod og ud igennem sådan en meget suspekt bagindgang (hul i blikhegnet). Ham der fulgte os, svarede til mit spørgsmål om hvor dyrt det var, at de bare tog pr. minut… Tænkte lige der at det nok ikke var sådan et massagested vi ledte efter, og fortalte også pænt manden at vi ikke var interesseret. Herefter gik turen hjem til lejlighederne.
Her var det meningen at vi måske ville have været i byen senere, men vi endte alle tre med at stene film i hver vores lejlighed. Fair nok.Var i seng kl. 1.

Jeres Whigga.