fredag, februar 16, 2007

Dolphin Cove!!!

Så havde vi en fridag igen! Denne gang ville vi bruge den til at tage til et sted der hedder Dolphin
Cove. Det er et sted med masser af aktiviteter, hvor trækplastret er svømning med delfiner. Nu forholder det sig sådan at et af de dyr jeg synes er det dejligste i verden, er delfinen. Den er altid glad og legesyg. Det skulle vise sig at delfinerne på dette sted ej heller var nogen undtagelse.
Vi tog af sted tidligt om morgenen, men turen tager kun 20 minutter. Vi havde (eller Johnny og jeg plus et par stykker fra arbejdet) været ude aftenen før, men det blev ikke så sent.

Vi ankom i Dolphin Cove omkring kl. 9 og her blev vi taget godt imod. Vi stoppede lige i hall’en og kiggede på billeder af berømte gæster der har været og besøge stedet. Her var blandt andet personligheder som Ben Stiller, Tori Spelling, Kelly Rowland og Hulk Hogan. Så hvem ved, måske jeg skulle komme til at svømme med den selv samme delfin som nogen af dem!
Anyways, vi blev taget imod af en kvinde der sørgede godt for os i løbet af dagen i kraft af at hun sørgede for at vi fik prøvet det hele!

Til at starte med gik vi hen og skulle se en masse Nurse-sharks blive fodret. Her så vi en afro-jamaicansk udgave af Kaptajn Klo. Folkene der ejer stedet havde simpelthen fundet en herre der manglede det ene ben og hvert tredje ord var aaarrrrggghhhh… Se billedet. Han fik også sneget en utrolig masse ya-mons med ind i hans taler. Anyways, han præsenterede så disse fem herrer som gav os noget af et show. De hoppede til sidst ned til hajerne og fodrede dem.
Herren i midten er nok noget lignende den eneste hvide indfødte på Jamaica. Det var meget sjovt at se. Anyways, de satte sig så på nogle sten og holdt og klappede hajerne. De var nu meget søde, de hajer!

Herefter skulle vi så over til the main attraction! Over til delfinerne Sugi og Mitch på henholdsvis 9 og 10 år. Vi fik lige nogle sikkerhedsprocedurer inden vi skulle i baljen. Tilstede var også tre piger udover Dorthe. Disse snakkede et sprog jeg slet ikke forstod et kvæk af. Altså jeg kunne ikke lige sætte et land på det, men det skulle vise sig at de var fra Island. De lærer dansk deroppe, så good thing at jeg ikke sagde noget dumt! Som sådan var der egentligt ikke noget dumt at sige, da de var helt normale…

I baljen kom vi og straks kom de nysgerrige delfiner hen til os og kiggede, som de nsgerrige dyr de nu engang er! Vi fik besked på at bevæge os hen mod hjørnet af bassinet hvor vi skulle hilse på delfinerne! Det skete på den måde at vi blev linet op og så svømmede de forbi mens vi kunne røre dem. Deres hud er sådan helt blød og virkelig behagelig at røre ved. Et fantastisk dyr, allerede der. Alle dem der sagde at det var kørt helt af sporet for Axl Rose & Co. da han i Estranged begyndte at svømme med delfiner tog helt fejl, for selvom man er en kick-ass rockstar kan man sagtens svømme med en delfin og posere til fotos med denne bagefter.
Vi fik altså rørt dem, men vores første møde med dem var da vi skulle sige hej til dem. De var oppe ved dyrepasseren, og så sagde de så et eller andet til dem der gjorde at de dykkede ned og kom op lige ved siden af os. Vi snakker omkring en halv meter fra os, hvor de lavede piruetter i vandet foran os!!! Fantastisk!
Efter at vi havde rørt ved de her vidunderlige dyr, så blev vi bedt om at komme hen til kanten af nogle pontoner, hvorfra vi så tur på tur skulle trækkes af delfinerne. Det var såååå fedt. Vi blev bedt om at lægge os i vandet med armene ude til siden. Herefter blev Mitch og Sugi sendt af sted og så greb jeg ellers fat om halefinnerne på dem og så blev man ellers trukket af sted. Det var vildt. Men ikke nær så vildt som da vi blev skubbet af dem.
Jeg lagde mig igen i vandet på maven hvorefter de atter blev sendt af sted. Jeg siger Jer, det sus man fik af det var uden sammenligning. Forestil jeg en meget god acceleration som i en speedbåd (delfiners tophastighed er cirka små 50km/t) hvor man så kommer op og planer med kroppen. Det var så fantastisk, at man skal prøve det for at vide hvordan det føles. Det kan ikke forklares! Men jeg var smadret af grin, i hvert fald. Jeg skal lige have skannet billederne ind, så kan de komme op på bloggen.

Før delfinerne gik vi igennem sådan en skov hvor vi fik papegøjer til at sidde på vores skuldre… Det var sgu meget skægt. Her så vi også den her bandit og så løb vi som om at det var Godzilla. Selvom det ikke var. Men se lige hvordan han/hun nyder at blive kildet på maven af en fremmedarbejder...


GODZILLAAAAAAAA....


EFTER delfinerne prøvede vi at holde en pilrokke og det var godt nok underligt. Den var helt blød på undersiden og helt rug som sandpapir på oversiden. Men den var meget flink, da… Den stak ikke piggen i hjertet på mig, som den gjorde på min fødselsdagsbror, mr. Steven Robert Irwin aka. The Crocodile Hunter. Så set i lyset af den hændelse, så slog jeg fred med dette dyr. Jeg lod den endda røre min ryg med dens vinger…!

Anyways, jeg må hellere gøre dette indlæg færdig nu, så I kan komme videre med Jeres daglige gøremål!

Mange hilsner Morten







PS. I skal lige have et billede med af en lille røver. Han fik os kaldt hen til sig sammen med et engelsk par. Så skulle vi ellers stå og se på hvordan man flettede græs (ikke ryge det) for derefter at lave måtter ud af det. Armbånd lavede bondefangeren da også, så han gav os lige et på hver, så vi kunne betale for det senere. Det glemte han dog imidlertid at fortælle. Sådan en pirat. Det er fantastisk at nogle folk hernede ikke vil lade dig kigge i fred, men prøver ved hver given lejlighed at flå armene af dig, hvis de kan slippe afsted med det. For meget. Men sådan er det jo. I deres øjne er det at være hvid lig med at være rig. Så de vil pumpe dig for alle midler, dem der har butikker i bazarerne. Virkelig belastende!!!

Ingen kommentarer: