Endnu en fridag på Jamaica

Jeg får det til at lyde som om at vi har i overflod af disse... MEN det har vi skam ikke! Slet ikke nu hvor vores lange weekender er blevet inddraget. Vi skal til at arbejde i 6 dage i hver uge nu, og det er jeg lidt ked af. Det er vi mange der er. Dagen er blevet forkortet med 5 kvarter, men det er ikke noget man mærker, synes jeg. Jo, man kører hjem når det er lyst, hvilket er meget rart (se forrige indlæg med de magiske lygter).

Anyways... Vi besluttede os for at holde fridagen efter en hård aften/nat i byen. Denne tur følger der også et indslag om, men jeg skal lige have sat den sidste hånd på værket!
Som I nok kan regne ud, så er billederne her fra Reggae-beach. Det er navnet på stranden. Her tog vi ned lidt ud på formiddagen, og her var rigtig smukt. Det irriterede mig bare at man ikke kunne løbe ud i vandet, men blev nødt til at kravle ud, da der var rev helt ind til kysten... Men hva' fa'en, man kan jo ikke få det hele!
Jeg tror at det er den flotteste strand jeg har været på her på Jamaica. Det må jeg indrømme, selvom vi gik derfra med en "nok se, ikke røre" fornemmelse i maven, grundet den noget fjentlige strandbund. Smukt var der dog. Se bare billederne... Hvordan er det nu lige vejret er derhjemme nu?

Ja, livet er hårdt. Her står Johnny-boy og jeg og får en lille Red Stribe. Det er Jamaicas lokale øl, som de er meget stolte af, og med god grund, da den egentligt smager ganske fortrinligt.

Johnny og jeg klikker sgu egentligt meget godt. Vi deler mere eller mindre samme humor, når snakken falder på The Julekalender og Tæskeholdet. Uha, det har vi hørt en del af. Et sted hvor vi imidlertid ikke er enige, det er hvad angår fodbolden. Han er jo udbred BIF'er... Ja, tror bare at vi begraver den dér!

Ja, udsigten fra baren var jo heller ikke helt at kimse af, jeg kommer sgu nærmest til at tænke på Cocktail, som for øvrigt er optaget på Jamaica, i nærheden af Den blå Lagune, hvor filmen af samme navn også er optaget. Vi var derhenne i den weekend vi lige har slæbt os selv ud af, og der var ganske smukt. Et indlæg om denne tur skal følge i en ikke alt for fjern fremtid!

I baren mødte vi også James, waliseren fra kontoret, der har været rundt omkring i verden og har nået utrolig langt i en alder af blot 29 år.
Hundene på Jamaica... Ja, hvad kan jeg sige? Faktisk fortjener de et helt kapitel for sig selv. De har det utrolig dårligt, og det hænder at man ser en som er blevet kørt over i ny og næ. Det er virkelig hårdt, synes jeg. Denne hund ser dog ud til at få det bedste ud af tilværelsen, i kraft af at flade ud under et mandeltræ på stranden...! Jeg kastede nogle fritter efter den, men dem ville den sgu ikke æde, så fuglene tog dem i stedet. Det var sådan at jeg bestilte noget frokost i baren. Noget kylling af en art... Dog ventede jeg på den i noget der lignede en time, og da jeg til sidst spurgte efter hvor den blev af, så forstod jeg på herren i baren at kyllingen vist først lige skulle købes og derefter slagtes... Fair nok. Dér kan man tale om frisk mad!
Ingen weekend uden åndssvage udspring i poolen. Læg mærke til solbrillerne. De gjorde mig dog ikke særlig meget godt så snart jeg ramte vandet. Sådan nogle lortebriller!
Yessørs, fars nye ur! Jeg så dette ur og tænkte at det blev jeg nødt til at have, også eftersom jeg dykker hernede... Ja, til alle Jer hurtige dyr fra Hundredemeterskoven, så ER det faktisk et dykkerur... Helt ned til 200 meter. Tror bare ikke at jeg kommer såååå langt ned. Dejligt er uret dog. Det går på solenergi og så har det tilmed kostet mig halvdelen af hvad det ville gøre i Danmark, ifølge min danske forbindelse.

Men alt for nu, kære godtfolk.

Møller salutterer Eder