Vrag, skrot og skrald på Jamaica... Ya mon...
Som tidligere lovet, vil jeg her gerne berette om jamaicanernes liberale holdning til vrag, skrot og skrald.

En klog mand sagde engang at Jamaica er smukt…

På afstand. Dette postulat er jeg helt enig i. Her er utrolig beskidt, i hvert fald langs hovedvejen som vi renoverer. Hele problemet består i opdragelsen, ifølge min jamaicanske mentor i rørlokalisering, Neville, og ud fra mine oplevelser med mine egne folk som jeg også selv er i fuld gang med at opdrage på, så er jeg fuld ud enig.

Et lille eksempel. En af mine folk gav jeg nogle banana-chips, eftersom jeg var blevet svært skuffet ved smagen af saltede bananer… Det var meget underligt, da banana-chips for mig er synonymt med nogle lækre, søde sager. Dette var dog bare ikke tilfældet her. Så jeg gav dem til en af mine folk, og han guffede dem også i sig. Da vi gjorde holdt et sted for at undersøge et rør der var sprunget, højst sandsynligt som følge af en meget stor lastbil, så jeg pludselig den selv samme pose som jeg lige havde foræret manden, ligge på jorden. Så sagde jeg, ”Dweight, what the fuck? Don’t throw it on the ground…!!!” Herefter samlede jeg posen op, smed den ind i bilen, men ligeså hurtigt som jeg havde fået smidt den derind, farede manden ind efter den og skulle til at smide den igen. Jeg prøvede at hive chipsposen ud af hånden på ham og sagde at han ikke skulle smide den igen. Til det svarede han, ”jamen, bilen bliver jo beskidt…” WTF??? Tilmed sagde han også at han bare kunne smide den derop (oppe på en klippe 2,5 meter over vejen), for der kunne man jo ikke se den… Strudsementalitet, ikke? Når man ikke kan se det, så er det der ikke! Bortset fra disse dårlige vaner, skal der ikke siges et eneste ondt ord om mine folk. Det er rigtig cool og ville altid forsvare mig overfor eventuelle fjendtligtsindede lokale. Magen til loyale arbejdere skal man lede længe efter, vil jeg tro.
Et andet eksempel på ovenstående. En af formændene hernede havde en af hans labours med oppe og køre. Han ville da lige gøre formanden en tjeneste og rydde op i hans bil. Så ned med vinduet, og så var det ellers bare i gang med at kaste flasker ud af vinduet indtil formanden fik standset galskaben. Det er så vildt. Trækker lidt på smilebåndene nu, for bare det ikke kan ses fra vejen, så ligger det der jo ikke… Men prøv at stikke hovedet ind i krattet, så skal man hurtigt få alverdens flasker og skrald at se.For at knytte en sidste ting til føljetonen omkring affald, så er det sådan at hver aften man kører hjem, da er der en sjov lugt i luften. Ikke ganja, ikke dieseludstødning… Nej, det er lugten af affald der bliver brændt af. Det er sådan, at her på øen, der fungerer renovationssystemet ikke helt så godt og det er eftersigende tilmed relativt dyrt at skille sig af med. Hvorfor så ikke bare brænde det og forurene luften på hele øen? Jeg forstår det ikke, men jeg kommer jo også fra et samfund som fungerer meget bedre, lige på det område. Når de altså ikke strejker midt om sommeren, så affaldet hober sig op inde i indre by, så turisterne knap kan trække vejret!!!

Skrot og vrag… Ja, det er faktisk næsten et helt kapitel for sig selv. Modsat skraldet, som ind imellem kunne være henkastet inde i buske og krat, så bliver skrottet helt bevidst parkeret i siden af vejene, hvis det altså er køretøj. Herefter går Jamaicas fantastiske flora ellers i gang med at vokse op af det, så det til sidst agerer som en slags rev, som man kender det fra bunden af havet. Jeg har tilmed set en bil holde inde i en have, fungerende som en slags plantekasse. Da jeg stoppede og tog billeder af den, var der en gammel dame der begyndte at skrige inde fra huset. Så var det tid til at køre.

Anyways, så spænder skrottet over alt lige fra køkkenudstyr til store lastbiler. Her er det en gammel Leyland der har stillet træskoene her ved vejsiden.Problemet med storskrot er igen det mangelfulde renovationssystem. Jeg er ikke sikker på om nordkysten overhovedet har en skraldeplads med plads til storskrald. Jeg tror det i hvert fald ikke,

eftersom man ser mange gamle skrotdynger holde i siden af vejen, når jeg ude og arbejde. Det største hindring er imidlertid nok penge. Folk har simpelthen ikke råd til at få fjernet deres bil hvis de er kørt galt eller hvis lortet bare er gået i stå.
Jeg vil gerne runde dette indlæg af med vinderen af alle mine skrot-billeder. Her har vi en bil som vel har stillet træskoene. Ingen har efterfølgende gidet at fjerne den, så den blev sgu bare en del af den nye vej da de lagde den. Det skal lige nævnes at denne vej ikke er anlagt af Pihl… Men billedet her siger sgu det hele, de er ligeglade med skrald, skrot og vrag her på øen!


Mange venlige hilsner fra Morten, whigga af Guds nåde.