Livet på arbejdspladsen, part 3

Hej alle sammen. Her vil jeg berette lidt fra arbejdspladsen, da jeg føler at der er gået et stykke tid, siden at det sidst var tilfældet.

I dette indlæg om livet på arbejdspladsen, vil hovedvægten blive lagt på et lille uheld ude ved en culvert kaldet WB0. Jeg tror at jeg har forklaret lidt om hvad en culvert er før, men for Jeres skyld vil jeg godt gøre det igen!

En culvert er en anordning der leder vandet under vejen, så det ikke løber over den… Det er logik for perlehøns. De kan variere meget i størrelse og type, og dem der bliver lavet her, spænder også lige fra insitu-støbte boxculverts, over præfabrikerede boxculverts til pipe-culverts. Til alle Jer der
ikke er inde i entreprenør-terminologien, så er der tale om insitu-støbning, når culverten bliver støbt direkte på stedet hvor den skal være. Det er især de større af slagsen, der bliver udfærdiget på denne måde. Pipeculverts består af præfabrikerede betonelementer, hvorigennem et plastikrør går. Skal se om jeg kan få taget nogle billeder af det, da det er lidt svært at forklare.

Hvorom alt er, så kom jeg kørende ad hovedvejen, lige indtil jeg kom til detour’en ved culvert WB0. Her så toppen af en hydraulisk gravemaskine… Den så mig godt nok lidt skæv ud, men de er utrolig smidige trods deres størrelse, så jeg tænkte at den stod sikkert bare lidt ujævnt. Kørte over detour’en, og så her at den stod MEGET skævt… Ja, det der var sket var, at underlaget var alt for vandholdigt (der er tale om en flodbund) til den 22 tons tunge maskine, så den var så småt sunket ned i underlaget.
Den kæmpede på livet løs med en ivrig skotte bag roret, for at komme fri, men den rokkede sig ikke ud af stedet. For at give Jer en ide om kraften i sådan en maskine, så kan jeg fortælle, at hver gang den slog skovlen ned i en klippe, så rystede jorden under fødderne på mig. Lidt vild fornemmelse. Virkelig mange kræfter på spil i sådan en 322’er. Dog er der ingen kræfter i en sådan maskine i forhold til vand og mudder. Det havde simpelthen overtaget i den givne situation.

Jeg kørte videre, da jeg skulle ud og løse en opgave. Efter jeg havde løst den, glædede jeg mig til at komme tilbage for at se hvor langt de var nået. Det skulle vise sig at den nu befandt sig i en endnu mere miserabel situation, end da jeg forlod den. Den krængede vel omkring 30 grader og stod i mudder til lige under udstødningen. Det var helt fantastisk at se på. Gutten her er manden der skulle få hende op igen, og det var noget af en opgave.

En 316’er var i mellemtiden ankommet, og stod nede ved kanten af mudderet og gravede bag 322’eren, så den kunne komme til at svinge igen og få gang i skovlen. På et tidspunkt var jeg rimelig overbevist om at hun også ville synke i, men føreren gjorde et fremragende stykke arbejde, der resulterede i at begge gravemaskiner kom op igen. Teknikken er meget simpel.

Bakken som 316’eren skulle op ad, var temmelig stejl, så der blev kompenseret med skovlen og armen, der fungerede som et ”femte hjul”, så den strøg direkte op fra graven!

322’eren gik i gang med at rive en stenvæg ned efter at den havde kommet fri af mudderet. Det forholder sig sådan at bælterne på den kommer lidt til kort når de er begravet af mudder, pga. af det
kæmpe vakuum som mudderet forårsager. Fri kom den dog og fik hevet sig selv i sikkerhed. Som ovennævnt begyndte den at bryde en mur ned, da den jo skulle have noget grund under bælterne så den kunne humpe op.
Anyways, til sidst kom den op… Bulet, tilsølet af mudder, men med en motor der skulle vise sig at være intakt. Fantastisk maskine. Absolut.

Jeg kunne nu køre hjem, vel vidende at jeg var en sjov oplevelse rigere.

-Møller