torsdag, maj 24, 2007

Hyldest til herren af længeste kommentar
Ja, herren hedder ctotheb. Det giver måske ikke mening for mangt et folk, men læser man ind i det, står der jo faktisk C to the B, Christian Brandenburg.

Drengen er netop fyldt 26, så han er i hans bedste alder.
I fritiden, om sommmeren vel at mærke, hopper han længdespring i forældrenes pool i Værløse.

Til tider bliver han også set sammen med d'herrer NWA, som tidligere er omtalt herinde på bloggen. Han har været medlem af denne rap-gruppe, som billedet nedenunder antyder. Christian havde dog ikke den rigtige farve, men var istedet rød, hvilket i sidste ende resulterede i ekskludering fra rapgruppen.
Christian, også kaldt for Krølle, Travolta og så videre blandt venner, han var imidlertid ligeglad, for som han selv siger, så er han all about low-riders and bitches. Her er et billede af hans coupe foran
hans white-trash trailerpark home på den anden side af 8-mile road i Detroit.

Her bor han sammen med hans folkeskole-sweetheart, som vi kender fra Internettet og en D12-musikvideo.

Inspirationen til hans musik og hele hans liv, ja han går også med en stor kæde, kommer især fra d'herrer på dette billede.
Det er nogle af industriens største. Grundlæggerne, vil nogen kalde det, uden at træde på andre.

Yes, han er en vaskeægte "whigga", og han har lagt den længeste kommentar som bloggen nogensinde har set.

Derfor dette tribute-indlæg til den herre, Krølle.

Hvis der er andre der ønsker en hyldest her på bloggen, der bliver fulgt over hele verden, selv i jylland, ja, så slå C to the B's kommentar til "Fase to" i længde, drøjde og indhold!


I DARE YOU!


Alt for nu,
Møller

tirsdag, maj 22, 2007

The Gangsta Next Door
Yes, her på Jamaica sætter de en ære i at være gangstere. Vi har vores helt egen, private securitymand til at passe på os, nemlig den herre mr. Bigs, der selv synes at han er utrolig god til at være gangster. Han er i øvrigt far til 12 børn i en alder af 29… Et af Jamaicas problemer, men det er en helt anden historie.

Her forleden lånte jeg min bil ud til ham, I ved, diplomatslæden, hvilket han takkede for ved at komme tilbage med den en time for sent, med en tom tank og en indvendig lugt af gamle menneskers boliger. Det resulterede i at jeg næste dag gav ham en skideballe, som han dog ikke tog så pænt, da han sagde at han passede på os og han var gangster og så videre… Derefter spurgte han mig:

“Who takes care of You?”

Til det matte jeg jo svare:

”Mr. Bigs takes care of us”

Haha… Sådan er det. Mr. Bigs er vores gangster og holdere thugs’ene væk fra Jamaica Beach lot 138. Det er sådan at landet ligger. Hvis jeg nogensinde skulle komme i vanskeligheder (det sker ellers aldrig for mig… Eller…), så skal jeg bare ringe til Bigs, hvorefter han vil dukke op og så begynder kuglerne at flyve… BULLET, BULLET!!!

Inde ved siden af bor en af mr. Bigs venner, Pete. Han er også gangster, tror jeg! En dag tog jeg dette billede af ham. Se ham lige engang hvordan han gør sig ud! Sand gangsta-stil! Det er helt sikkert. Man kan ligefrem høre ordene ”FUCK DA POLICE” flyve ud af munden på ham! NWA FOREVER! Nå, men det var alt for nu. Ville bare lige fortælle Jer et par historier om de lokale gangstere og thugs!

Møller

PS. Dagens nyttige viden, som mange måske finder ligegyldig:

Ordet ”thug” stammer fra en meget ond mand fra Indien, der var leder af sekten Thuggee, der menes at stå bag mordene på omkring to millioner mennekser. Navnet på ham er Thug Behram. Mordene skete hovedsageligt på rejsende i Indien. Sekten opererede fra det 17. til det 19. århundrede.Thug Behram menes selv at stå bag 931 mord mellem 1790 og 1830. SYG VERDEN VI LEVER I!

Herudover er kulten som optræder i Indiana Jones II inspireret af Thuggee’erne. Se, dét vidste I ikke, hva’?!

mandag, maj 21, 2007

The Sunscreen Incident
En fridag ved poolen... Ikke engang dér kan man føle sig sikker. I hvert fald ikke med ondsindede sjæle i huset.

Nu forholder det sig således, som tidligere nævnt, at jeg i de sidste uger har siddet indenfor på kontoret. Det resulterer naturligvis i at min dejlige chokolade-brune kulør så småt aftager. Det kan der dog let rådes bod for, hvorfor jeg i går, søndag, besluttede mig for at lægge mig lidt ud i solen, ud ved poolen, ud på en dejlig luftmadras. Jeg puttede selvfølgelig solcreme på, eftersom at det er længe siden at solens stråler har danset på min spæde drengekrop. Man skal jo passe på, eller kan der jo ske alle mulige onde ting ved ens krop.

Efter at have puttet solcreme på, lagde jeg flasken fra mig og tog mig en lur. Det skulle man dog have tænkt nærmere over, hvis man vidste at der i huset herskede en ond ånd! Jeg nævner ingen navne.
Til Jer der har set Politiskolen, så får I jer et kært flash-back her. Husker I hvor de er på stranden og Lt. Harris får skrevet noget på ryggen med solcreme? Det samme kom jeg ud for, og det samme blev skrevet på min ryg.

Ja, Verden er et ondt sted, hvis man ikke er opmærksom. Man skal blot lige blunde væk for et kort øjeblik, så bryder helvede løs på sådan en ellers skøn og, i det øjeblik, solrig dag. Den er helt gal. Hvem gør sådan noget? Nævner stadig ingen navne. Af flere årsager! Haha...

For måske at kongen af åndssvage påfund selv ønskede at kopiere politiskolens Lt. Harris? Lad os da bare kalde det "en naturens tatovering", nu man ikke ønsker at få tatoveret den ægte vare! Nej, se bare her! "DORK"... Ja, det er der måske mange der synes om en hvis man skulle slentre ned ad stranden, men jeg er ligeglad! Vi grinede som vi aldrig havde gjort det før, og det er det der tæller! Man fristes næsten til at tro at solcreme har en afblegende virkning, men den farve jeg har fået her, den kom i løbet af tre kvarter eller noget lignende. Solen er ubarmhjertig hård her i landet.

Anyways, det var alt for nu. Weekendens oplevelse.

Håber at Eder har haft en rigtig god weekend. Det havde vi!


Mange hilsner fra Morten "Dork" Møller

fredag, maj 18, 2007

Classic McKay
Yes… Der er ikke mange der ved hvad det udtryk betyder, men det er nice! Anyways, så var der jo
poolparty hos for fire uger siden. Det var en rigtig god aften, og den vil jeg hermed berette om og dele med Jer, Godtfolket.
Fredag er som bekendt arbejdsdag, og det betød at folk droppede ind omkring ved en 18-19 tiden. Inden da havde Johnny og jeg, som den slags værter vi var, købt tre-fire kasser øl til de fremmødte, så vi havde det bare en smule godt med os selv. Mr. Simpson, herren der holdte festen da det er ham der ejer huset,

han havde også købt et shit-load of beer og andre alkoholiske drikke. Det er ham der står med ryggen til og i hawaiiskjorte. Derudover havde han arrangeret maden, som var af det klassiske jamaicanske køkken og i øvrigt fremragende.
Dog er der ingen jamaicansk fest der løber af stablen uden et anlæg af dimensioner. Vi snakker højttalertårne der kan spille KB-hallen op uden problemer og en stor mixerpult også.
Men nu er det jo hverken mad eller musik alene der gør en fest. Nej, det er menneskene, og dem var der mange af, og fra mange lande ligeså. Hovedparten var selvfølgelig jamaicanske venner af huset. Herudover var der et stort opbud af Pihl-ansatte, og det var glædeligt at se. Det skal siges at de alle er skide venlige og meget på bølgelængde med hinanden. Det er i hvert fald det jeg har konkluderet ud fra mit hidtidige ophold her på Jamaica.

Hvis I ser godt efter kan I måske få øje på wrestleren, Stone Cold Steve Austins dobbeltgænger.

Richardt, Ben (Yvonnes mand), Yvonne og James.
Dorthe og Martin
Yvonne, Martin H., James, Lars, Søren og Jørgen.
Richardt, Dorthe og Martin. Martin arbejdede jeg side om side med i over en måned på landet. -Dér hvor der ikke var internet!
John Milne, Alan og Claus.
Garreth (Gaz i daglig tale) og hans forlovede.
James og Casper.
James, hans Rolex og en Red Stripe.
Lars der giver den gas. Bjarne i baggrunden.
Casper og Bjarne i en sand demonstration af hvordan et billede skal tages.
Søren siger HEJ!

Anyways, så havde vi regnet med at folk bare lige ville kigge forbi til en enkelt bajer eller to, så Johnny havde købt to kasser Red Stripe og jeg havde købt én kasse Heineken. Det har jeg da vist nævnt… Men hvorom alt er, så kan man ikke få Carlsberg hernede, så vi må tage til takke med hvad vi kan få! Det skal dog siges at Red Stripes smager ganske godt.

Men som ovennævnt havde vi bare regnet med at folk lige hurtigt ville komme forbi, eftersom at næste dag var normal arbejdsdag. Det skulle imidlertid ikke gå sådan… For damn, hvor havde folk det godt, og blev også meget fulde. Størsteparten af os, i hvert fald! Der er jo også nogen ind imellem der godt kan feste uden at drikke så meget!

Jeg tog mit spejlreflekskamera frem, for de der kompaktkameraer er skod, især når det er mørkt. Nu er det sådan at min gode kollega Lars er gammel fotograf, så jeg gav ham kameraet og så begyndte han ellers at skyde løs. Det er herligt med en der virkelig gider at tage billeder, så jeg også kan få nogen af mig selv. Ja, man er vel glad for sig selv!
Som sagt begyndte Lars at skyde løs, og kameraet så da også nogle små godter ind imellem. Længe leve digitalkameraet! Så kan man sgu skyde løs uden at bekymre sig om regningen, og er billederne for, lad os bare sige "uheldige", enten pga. mindre heldige motiver eller noget lignende, så er det jo bare at slette dem. Med mindre at man kan bruge sådanne fotos som afpresning og måske lige tjene et par håndører!
Men Lars fik da skudt et par små lamsebamser ind imellem. Jeg vil nu lige lave en lille serie af disse. Der er både tvillinger ind imellem og hele svineriet. Johnny og jeg blev også fotograferet med et par piger
og det var til stor begejstring, som billedet her kraftigt antyder, alt imens de to piger slentrer ligeså stille væk.
Ja… Nå… Øhm, det var de andre lamsebamser vi kom fra, så her kommer et lille designstudie af jamaicanske piger. Eder har bedt om det igen, hvorfor Eder skal få det igen! Hvis I er heldige kan I også lige skimte Johnny der er med på en sniger…
De her er så tvillinger... Læg mærke til profilen...

Igen de to samme... Og een til.
Ved godt at det er lidt skuffende med tre billeder, men sådan er det. Salsapigerne var der ikke…

Hvad har man så på af tøj til sådan en fest? Det svingede meget, må jeg ærligt indrømme. Påklædningen spandt over alt fra gangsta-outfit til badeshorts. Ja, det vil så sige, at det var os der var i poolen der havde dem på. Altså, pigerne der var i havde selvfølgelig bikini på, bevares, men

jeg havde bare mine badeshorts på hele aftenen, af den gode årsag at jeg var i poolen ekstremt meget. Dog trak jeg lige i min skjorte som vores house maid havde ødelagt. Det gjorde jeg i protest over at hun ikke hoppede med i poolen. Jeg tror helt alvorligt at det var 50/50 at jeg var i henholdsvis oppe af poolen. Jeg er jo et badedyr af dimensioner. Dét ved alle!
Johnny er også et badedyr, bare ikke så stort som mig, så efter et stykke tid i poolen, da besluttede han sig for at gå i bad. Han fik sit nydelige festtøj på og mængede sig med gæsterne. Dette foregik da kun indtil at der kom piger i poolen, for så skal jeg da lige love for at han hurtigt kom på andre tanker og tilbage i badetøjet. Ja, det er sådan en magisk kraft at piger i bikini har på hankønnet, tror jeg.
Foruden Johnny og jeg, var der to piger i poolen og derudover også vores kollega Søren. Søren er lidt af en mirakelmand, da han efter sigende er i stand til at trylle med blandt andet akupunktur. Det kunne være interessant at prøve, så jeg går egentligt bare og venter på at få et hold i ryggen eller lignende!

Hvorom alt er, så gik festen derudad og folk blev mere og mere feststemte. På et tidspunkt blev folk så feststemte, at de ud af bar begejstring hoppede i poolen med alt tøjet på. Eller nogle valgte også at tage skjorterne af og bare nøjedes med at hoppe i med bukserne på. Det var sgu et smukt syn og et godt tegn på at festen var godt i gang. Desværre måtte Casper have været på toilettet på det pågældende tidspunkt, da ingen billeder af episoden forefindes. Smukt var det i hvert fald, og til trods for min noget halvfulde tilstand
så står billederne stærkt indprentet på min nethinde! En herre valgte da også at hoppe i med alt tøjet på og i et kort øjeblik, cirka 20 sekunder efter at han var hoppet i, da troede jeg at han ikke kunne finde overfladen igen, så jeg hoppede i og hev ham op! Haha… Det var sgu smukt! Han forsikrede mig dog om at alt var i den fineste orden, og han bare skulle se hvor lang tid han kunne være under vand! Herligt selskab! Det er helt sikkert!

Festen kørte som sagt derudad, og der var stemning og fest! Udover dette, var der også en mærkelig, men meget velkendt lugt i luften. Det var den gode, gamle ganja. Det ryger de lokale, altså det vil sige vores landlords gæster til festen, meget af hernede og når man ser på priserne, så forstår man det sgu godt, da det er billigere end cigaretter. Yes, det er rigtigt. Den er helt gal. Lugten fra ganja er dog ikke ligeså ærgerlig som lugten fra en cigar eller en cigaret, så det er til at holde ud! Det er bare irriterende at blive tilbudt det hver femte meter når man går ned gennem hovedgaden i Ocho Rios.

Folk snakkede og snakkede, og jeg tror faktisk at de hyggede sig fælt. Det gjorde vi alle. Johnny og jeg prøvede at varetage folks interesser hvad angår rom og cola og øl. Rommen blev dog forholdsvist hurtigt dræbt, grundet tørre halse. Dorthe gjorde også sit skal jeg da love for. I vante

omgivelser drikker hun da. Tror at hun på gammelt dansk blev hønefuld. Men igen, hvem gjorde ikke det? Dog har jeg da godt nok aldrig set nogen så vild og towli’… Hun var ude og danse hele tiden!

Johnny og jeg cruisede. Yes, vi tog den med ro, vi fik da noget og drikke, bevares, men havde desværre ikke danseskoene på! Dem havde vi vist nok efterladt hos Evita’s ved salsamusikken. Vi gik bare rundt og fraterniserede og tog hånd om vore gæster. Vi er vel gentlemen!

Jørgen tog sig også af gæsterne! Her står han sammen med Ulrik. Ulrik er før blevet omtalt her på bloggen. Det er ham der er en sand virtuos i en 322. Rygtet siger at han kan samle en kuglepen op
med skovlen i en sådan. Det er dog en helt anden historie, for her i aften stod han og Jørgen og fik sig en god snak over en masse øl. Casper joinede dem også. Jørgen var i hvert fald godt mærket dagen efter og efter sigende også Ulrik! Men endnu engang, hvem var ikke det…!

Her er så tre af de andre residenter i huset. Det er Yvonne fra Ghana og Dominic fra Liverpool. Det er begge hyggelige mennesker. Dominics accent er meget, meget skotsk taget i betragtning at han kommer fra Liverpool… Men hvad har det med pool-party at gøre?
Herren her er Bjarne, og han må være fra Jylland, for jeg har meget svært ved at forstå ham fra tid til anden…!
I skal for resten lige se ham her… Ja, det er en kam som I kan skimte i hans hår. Navnet er Lando… Yes, ligesom ham i fra Star Wars! Jeg ved ikke han er god til at flyve rumskib, for det har vi aldrig snakket om!
Jeg gik rundt med min nyerhvervede ølholder hele aftenen. Den har den slående tekst: ”I know I’m not perfect, but I’m so close it scares me!”.

Anyways… Her giver Lando den så gas med en af pigerne til festen. Jeg ved ikke helt hvad den dans gik ud på, men det er da forholdsvist synkront, så vidt jeg lige kan se!

Stemningen herskede og folk blev temmelig ristede hen mod slutningen af festen. Det er dog et rigtig godt tegn på at festen var en succes. At den var vellykket! Og det var den helt afgjort! Fed, fed fest. Så fed at vi har bedt mr. Simpson om at holde endnu en, før vi drager herfra Jamaica i det Caribiske Hav! Johnny skal dog bare lige mande sig op dagen efter den næste fest, i stedet for at være sølle at se på!!!

/Morten Møller

PS. Kommentarer modtages velvilligt! Se om Eder kan toppe C til det mother-fucking B's kommentar til forrige indlæg!

onsdag, maj 16, 2007

Fase to
Så er halvdelen af mit praktikhold gået. Det gjorde det for cirka 2/3 måned siden, men Godtfolket er tålmodigt, det ved alle!Hvorom alt er, så skulle vi jo skifte afdelinger efter halvdelen af vores ophold var gået. Jeg havde ytret ønske om at komme i en afdeling der havde med beton at gøre. Ret skulle være ret, så jeg kom i culvert afdelingen, nærmere bestemt insitu culverts, der kan være nogle store, kradsbørstige sataner. Den største jeg er stødt på indtil nu er på 4 x 3500 x 3500 mm. Det er også den at I kan se på nedenstående billede. Det er vores Nemisis. Det var her at gravemaskinen sank i
og her at vejen blev skyllet væk under en kraftig tropisk regn, der faldt vedvarende dagen igennem!
og her at vejen blev skyllet væk under en kraftig tropisk regn, der faldt vedvarende dagen igennem!
Nu er vi dog omsider godt i gang med at støbe denne største culvert på projektet. Det er meget spændende at være med til. Især også fordi jeg har været med lige siden starten på denne.
Faktisk fra før starten, idet jeg målte vandrør ved denne culvert, eller det vil sige den gamle, da denne blev revet ned. Manden der står og tager sig til hovedet er skotte og hedder John som alle andre skotter her på stedet.

Anyways, den nye afdeling medfører en hel masse timer på kontoret, så jeg er ved at blive hvid igen, eftersom reglen er at der er overskyet vejr på vores fridage. Det er dog rart at sidde lidt indenfor igen.Min chef hedder nu Rudolph, og han er meget flink og yderst tilfreds med mit arbejde indtil videre. Jeg tror at han må være i familie med Tiger Woods. Han ligner i hvert fald slående meget!

Det er også meget interessant det jeg sidder med for tiden, synes jeg selv.
Jeg bruger tegneprogrammet autoCAD til at tegne arbejdstegninger over culverts. Herefter kører Rudolph og jeg så ud og ser på de pågældende steder hvor culverterne skal ligge, om der er nogle objekter i vejen, og hvis der er, så skrives der en field note som der så bringes over til O’Dwyer, som er det rådgivende firma her på projektet.

Kontoret har jeg egentligt aldrig rigtig vist Jer… Så her kommer en lille billedserie, begyndende med mit kontor. Herren her er min gamle chef Richardt fra vandafdelingen.
Kontoret er delt op med to tre skriveborde. Eller to skriveborde og en undskyldning for et! Det er dog fint nok i manglen på bedre. Tremmerne for vinduet har jeg tit undret mig over. Det har selvfølgelig noget at gøre med kriminalitet. Det er tragisk at man bliver nødt til ligefrem at bolte tremmer fast på væggen. Hvad fanden gør man så hvis der bryder brand ud og spærrer gangen? Kriminalitet sucks her på øen. Men på den anden side, hvor sucks kriminalitet ikke?
Tegningerne på væggen her er de tegninger jeg sidder og laver i autoCAD. Formerne på dem er dog ikke så runde som på miss Downes der hænger ved siden af.

På vor kære kort over Jamaica har jeg med noget tape, grønt henholdsvist rødt, illustreret hvor vi begynder og hvor vi slutter, forstået Ocho Rios og Port Antonio. I alt er der tale om små hundrede kilometer. Det er et meget stort projekt. I alt beskæftiger det cirka 600 mennesker.
Dette er så receptionen, hvor Leonie hersker. Hun er en rigtig flink dame, og jeg kan godt lide hende, for hun er den der giver mig penge hver gang jeg ikke har anvendt den sædvanlige tankstation og derfor har været nødt til at betale selv! Damen der sidder i baggrunden er Patricia som også er mægtig flink!
Gangen ser således ud. Her har jeg så kontor nummer to dør på højre hånd. Damen der går i baggrunden og fejer er Ivy. En utrolig sød, ældre dame der konsekvent kalder mig baby, lige meget hvad tid på dagen vi har!
Og således ser herligheden ud, udefra. Jeg ved godt at bygningen ikke er lige så køn som hovedkontoret i Lyngby, men se den lige… Den skriger da sjæl, hva’?!
Nå, det var alt for nu. Håber at I har nydt den informative mail! Føl Jer endelig frie til at stille mig spørgsmål om alt!

I en nær fremtid skal et dybdegørende indlæg om resten af siten følge!

Jeres nye insituculvert ekspert, Møller