tirsdag, maj 08, 2007

Drax Hall GrillfestHej Godtfolk.
Nu skal jeg fortælle Jer en historie fra forrige weekend, som måske nok var den bedste weekend jeg har haft hernede af mange grunde! En af dem var poolfesten vi havde hos os selv, og et indlæg om denne følger i morgen, tror jeg.En anden var et lille arrangement som Pihl havde stablet på benene. De havde købt sig ind på en lille skjult perle ved navn Drax Hall Beach. Det VAR en perle, dog var vejret bare lidt skyld i at vi ikke fik set den under skyfri himmel og sol. Ja, vejret egnede sig mildest talt ikke til en tur på stranden da jeg vågnede, da det faktisk pissede ned. Senere skulle det dog blive opholdsvejr, så vi kørte af sted mod stranden der lå cirka en halv times kørsel fra vores bopæl.
Vi kørte ad nogle veje man ikke troede fandtes og derefter ankom vi til stranden hvor vores chef Lars allerede var ankommet sammen med nogle andre der også stod for maden.

Herefter var der en afslappet og løssluppen stemning, hvor en masse Red Stripes blev nydt sammen med maden, der bestod af kylling og noget kalvekød, tror jeg. Det var i hvert fald en rigtig god anretning, som d’herrer Leif og Casper hovedsageligt stod for. Leif er project manager hernede og Casper ingeniør på earth works. Lars og min kollega, eller tidligere er det vel nu, Martin gav dem også en hånd med. Os andre, ja, vi slappede af og nød det gode selskab og de smukke omgivelser.


Ja, jeg er jo et badedyr af dimensioner, så vi var da også et par ture i baljen. Vandet var dejligt forfriskende. Jeg havde taget mit snorkeludstyr med, men havet var lidt i oprør hvilket gjorde at sigtbarheden var begrænset. Dog var det cool bare at svømme derudad i alle afskygninger af svømmestile. Vi snakker crawl, bryst, rygcrawl og forsøgt butterfly… Tror ikke at sidstnævnte så nær så sejt ud som det lyder.
Anyways, Johnny og jeg havde taget vores fodbold med og det faldt jo selvfølgelig i rigtig god smag. Der var et dejligt, plant område med forholdsvist hårdt sand og her satte vi en fodboldbane op.
Holdene blev vidst mere eller mindre opdelt efter alder… Eller status… Johnny og jeg blev i hvert fald smidt på hold med børnene og en jævnaldrene var på det andet hold! Haha, det er vel sådan det er at være trainee! Sjovt havde vi det dog. Vi spillede to kampe, og os ”børn” tabte den første, men alt godt kommer til den som venter, så vi vandt den næste 10-7. Yes, jeg lukkede kampen med de tre sidste mål indenfor kort tid.
Jeg forklarede til Lars der stod på mål at det han lige havde været vidne til, det var hvad jeg vælger at kalde for ”Watch and Learn”, da målene blandt andet talte en tunnel og så Michael Laudrup finten… Det er altså rigtigt, til alle Jer jeg har spillet fodbold med…! Haha… Anyways, det var virkelig hyggeligt med en omgang strandfodbold.

Selvfølgelig skulle jeg også dér have dagens nærdødsoplevelse i form af en tyk gren der var spids. Yes, den løb jeg lige ind i med nakken først og hvis den havde ramt mig lidt længere til højre end den gjorde, så havde jeg sgu nok brækket nakken, men så uheldig var jeg heldigvis ikke!
Efter kampene var det en tur i vandet for at køle af, og så ellers op og have en kold Red Stripe.
Hele arrangementet kulminerede i en regulær is-kamp (som jeg dog ikke har billeder af. I stedet får I et af mig selv!!!), startet af chefens børn, sådan som jeg ser det. Jeg kunne stå og snakke med en kollega, og så pludselig kunne en lille unge komme løbende ud af det fri og med overhåndskast smide et par isterninger efter en. Det var sgu ondt! Så kampene brød ud og Lars børn havnede da også i isbeholderne… Men jeg skal da også love for at de fik delt isterninger ud selv! Værdige modstandere i en iskamp!
Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag der var resultatet af et rigtig godt initiativ fra administrationens side. Også en god måde at møde de nye kolleger på. Der kommer næsten nye folk til hernede hver uge, men det er jo en hel anden historie!

Jeg vil slutte af her. Må vinden være med Jer, Godtfolk!

Jeres Møller

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

DOFUS hahahah du er helt væk møller HAHAHAH

Nickelmann sagde ...

Havde du ikke Mainza-manden med ud og svømme?

Eller har han efterhånden fået det lært?