US and A, part deux

Jeg har en masse indlæg klar herinde på bloggen. Problemet er at jeg ingen billeder har. De ligger på Johnnys computer, da min egen er løbet tør for plads. Ja, undskyldninger er der nok af.
Den bedste jeg kan komme på til hvorfor jeg ikke har opdateret bloggen i 16 dage, er at jeg har været ude et sted på landet hvor der ikke er noget Internet, og for en purk som mig der er afhængig af Internettet, har det været meget hårdt.
Nu er det dog ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Næ nej, for i denne uge skal I sgu forkæles. Jeg snakker om indlæg hver eneste dag, på nær søndag. Jeg har masser af historier at dele med Jer, så læn Jer pænt tilrette, så skal I høre.

Nu er det jo som sagt sådan, at jeg ikke har alle billederne liggende her på computeren, men dog har jeg stadig et par enkelte. Blandt andre fra himmelen af. Yes.

Nu var det sådan at vi i USA boede hos min fasters veninde, Maja, hendes mand Rob og deres to børn Zoey og Christina. Det er en rigtig venlig og gæstfri familie, men den historie får I i et senere indlæg! For nu skal det handle om biler! Yes, pure American muscle. Det var sådan at i nærheden af Maja og Robs hus, der lå der en forhandler af gamle amerikanske biler, hovedsageligt muskelbiler fra 60’erne og 70’erne. Dog skulle vi ikke snydes for en gammel præsidentbil, i form af et monster på 7 meter.


Denne vogn blev lavet til tre præsidenter, der sad på magten igennem ligeså mange årtier, nemlig fra 1938 til 1956. Til alle Jer der ikke er inde i den amerikanske præsidentrække, så kan jeg fortælle Eder om at der her er tale om præsident Roosevelt, Truman og Eisenhower. Ja, jeg kan også læse!
Bilen var udstyret med V16 motor. Kan stadig læse!
Nu skal det dog ikke kun handle om en præsidentvogn. Nej, muskler!
Lad os starte med den her. En Shelby GT500. Og nej, desværre er den ikke den ægte vare, da ingen stortset ville kunne have råd til en sådan. Shelby GT500 kender vi blandt andet fra filmen ”Gone in 60 seconds”. Kopi eller ej, så er den sgu en beauty.

Corvetter… Ja, de er jo et helt kapitel for sig i den amerikanske bilindustris historie. Corvetterne herinde på museet kom i alle afskygningerne fra den allerførste og så op til den som Gary Sinise drøner rundt i, i Apollo 13, så det vil sige fra halvtredserne op til halvfjerdserne. Herunder kommer de i tilfældig rækkefølge.

Hill Billy pickups var der sgu også et par stykker af, og en af dem havde været en tur forbi en customizer, for den havde da vidst fået den helt store overhaling. Flot var den.

Når nu snakken falder på American Muscle, så kan man ikke komme udenom Pontiac GTO, udødeliggjort af blandt andre Vin Diesel i xXx. Yessør. Den bil er så skide fed at halvdelen kunne være nok. Her er i hvert fald nogle billeder af flere modeller, så døm selv.

Bilen her er igen en fra Shelby. Den her er solgt for 150.000 dollars. Den var mægtig fed, synes jeg. Jeg kan godt lide det aggressive udseende den har fået smidt på sig og så også de store, fede dæk.

SS bilen her er en Chevelle fra 1970 med 350 hk. Den kan sikkert godt flytte sig. Flotte linier har den også og badet i lyset fra røde neonrør, så bliver det ikke meget bedre.

Igen et lille billede af de store, fede dæk. Cool detalje med den hvide skrift. Jeg vil gerne tilføje at SS-mærket ikke har noget at gøre med SS Gestapo, men står derimod for Super Sport. Yeees… Så blev vi det klogere.


Jeg så en sjov ”bil” på museet også. Den hed Messerschmidt. Hvis en herre ved samme navn skulle læse det her, så er det da et oplagt bud på en fremtidig bil, ikke Peter?!

Cadillacs… Ja, de er sgu også et kapitel for sig, og dem skulle vi heller ikke snydes for her på dette prægtige museum, der i grunden var ejet af en rigtig flink, ældre herre. Her har vi en Cadillac der var stor. Meget stor. Det var en tænkende bil, hvad det så end betyder. Det kan I læse Jer til her.

The Stang… Ja, nu drønede vi jo selv rundt i en sådan, så det var jo ren nostalgi når vi selv så disse prægtige klassikere parkeret på museet. De kom i flere farver. Her er et rødt pragteksemplar. Den var smukkere end de fleste biler, synes jeg. Den gode gamle Stang, som blandt andre Brandon Walsh udødeliggjorde i alle tiders største TV-succes, Beverly Hills 90210. Yes, hans var bare creme-farvet, hvilket jeg i grunden også synes er den rigtige farve til de gamle Stangs!

Et klamt lille amfibiekøretøj skulle det også blive til… Det her er måske en af de grimmeste biler jeg nogensinde har set. Den minder mest af alt om et sygt samleje mellem en Trabant og en jolle. Døm selv!

Camaro’er var der et utal af. Ja, jeg vidste sgu slet ikke hvor jeg skulle starte eller slutte henne i denne sektion. Jeg var omgivet af smukke biler. Det var herligt, det var smukt.

Ja, en blanding af flere forskellige muskelbiler med kølerne oppe. Hold da kæft hvor var det et fedt syn. Det synes jeg i hvert fald.

Og her er så en af hovedattraktionerne. Ja, hvor er den fra? Hvor er den fra, Godtfolk? Vi snakker 1985, vi snakker alle tiders største actionskuespiller, vi snakker Commando. Yes, det er den bil som Arnie skubber op af bakken i begyndelsen. Ydermere, nu vi er ved den film, så er der mange af Jer der ikke erindrer det, men jo, Arnolds datter i den film ER Alyssa Milano. Yessør.

Jeg snakkede med ejeren af forretningen, og han kunne vist godt se min fascination af alle hans biler, så han var sgu så venlig at lade mig få lov til at sidde i en af vognene. WOW, det var en nice oplevelse. Den her kan jeg faktisk ikke huske hvad hed, hvilket er flovt når man tager min besættelse af biler i betragtning, men jeg ved at den havde 409 hk. Så den kunne godt flytte sig.




Besøget blev rundet af med et kig på Willy’s jeep. Yes, den var sgu armeret til tænderne. Den var nu meget sjov at se på.

Toppen af kagen var nu Batcyklen fra 60’er serien. I ved, den serie hvor der kom et billede på skærmen der sagde POW! hver gang de slog. Super nice! Men fuck, hvor er de dog grimme. De har dog helt sikkert været idoler dengang i 60’erne.




Alt i alt var det en kanon fed dag. De biler tog pusten fra mig!

Mange hilsner fra bilglade Møller