Fase to

Så er halvdelen af mit praktikhold gået. Det gjorde det for cirka 2/3 måned siden, men Godtfolket er tålmodigt, det ved alle!Hvorom alt er, så skulle vi jo skifte afdelinger efter halvdelen af vores ophold var gået. Jeg havde ytret ønske om at komme i en afdeling der havde med beton at gøre. Ret skulle være ret, så jeg kom i culvert afdelingen, nærmere bestemt insitu culverts, der kan være nogle store, kradsbørstige sataner. Den største jeg er stødt på indtil nu er på 4 x 3500 x 3500 mm. Det er også den at I kan se på nedenstående billede. Det er vores Nemisis. Det var her at gravemaskinen sank i

og her at vejen blev skyllet væk under en kraftig tropisk regn, der faldt vedvarende dagen igennem!
og her at vejen blev skyllet væk under en kraftig tropisk regn, der faldt vedvarende dagen igennem!
Nu er vi dog omsider godt i gang med at støbe denne største culvert på projektet. Det er meget spændende at være med til. Især også fordi jeg har været med lige siden starten på denne.
Faktisk fra før starten, idet jeg målte vandrør ved denne culvert, eller det vil sige den gamle, da denne blev revet ned. Manden der står og tager sig til hovedet er skotte og hedder John som alle andre skotter her på stedet.

Anyways, den nye afdeling medfører en hel masse timer på kontoret, så jeg er ved at blive hvid igen, eftersom reglen er at der er overskyet vejr på vores fridage. Det er dog rart at sidde lidt indenfor igen.Min chef hedder nu Rudolph, og han er meget flink og yderst tilfreds med mit arbejde indtil videre. Jeg tror at han må være i familie med Tiger Woods. Han ligner i hvert fald slående meget!

Det er også meget interessant det jeg sidder med for tiden, synes jeg selv.
Jeg bruger tegneprogrammet autoCAD til at tegne arbejdstegninger over culverts. Herefter kører Rudolph og jeg så ud og ser på de pågældende steder hvor culverterne skal ligge, om der er nogle objekter i vejen, og hvis der er, så skrives der en field note som der så bringes over til O’Dwyer, som er det rådgivende firma her på projektet.

Kontoret har jeg egentligt aldrig rigtig vist Jer… Så her kommer en lille billedserie, begyndende med mit kontor. Herren her er min gamle chef Richardt fra vandafdelingen.
Kontoret er delt op med to tre skriveborde. Eller to skriveborde og en undskyldning for et! Det er dog fint nok i manglen på bedre. Tremmerne for vinduet har jeg tit undret mig over. Det har selvfølgelig noget at gøre med kriminalitet. Det er tragisk at man bliver nødt til ligefrem at bolte tremmer fast på væggen. Hvad fanden gør man så hvis der bryder brand ud og spærrer gangen? Kriminalitet sucks her på øen. Men på den anden side, hvor sucks kriminalitet ikke?
Tegningerne på væggen her er de tegninger jeg sidder og laver i autoCAD. Formerne på dem er dog ikke så runde som på miss Downes der hænger ved siden af.

På vor kære kort over Jamaica har jeg med noget tape, grønt henholdsvist rødt, illustreret hvor vi begynder og hvor vi slutter, forstået Ocho Rios og Port Antonio. I alt er der tale om små hundrede kilometer. Det er et meget stort projekt. I alt beskæftiger det cirka 600 mennesker.
Dette er så receptionen, hvor Leonie hersker. Hun er en rigtig flink dame, og jeg kan godt lide hende, for hun er den der giver mig penge hver gang jeg ikke har anvendt den sædvanlige tankstation og derfor har været nødt til at betale selv! Damen der sidder i baggrunden er Patricia som også er mægtig flink!
Gangen ser således ud. Her har jeg så kontor nummer to dør på højre hånd. Damen der går i baggrunden og fejer er Ivy. En utrolig sød, ældre dame der konsekvent kalder mig baby, lige meget hvad tid på dagen vi har!
Og således ser herligheden ud, udefra. Jeg ved godt at bygningen ikke er lige så køn som hovedkontoret i Lyngby, men se den lige… Den skriger da sjæl, hva’?!
Nå, det var alt for nu. Håber at I har nydt den informative mail! Føl Jer endelig frie til at stille mig spørgsmål om alt!

I en nær fremtid skal et dybdegørende indlæg om resten af siten følge!

Jeres nye insituculvert ekspert, Møller