A night out, part deux

Yes, folkens. Så skal I da lige høre om en tur i byen igen. Alle festlighederne startede, da vi var ude og spise på den indiske restaurant, Passage to India. Af mennesker fra Pihl var der at finde familien Grønland (min chef og hans nu forlovede), Bornholmeren (Store Martin), Færingen (Linn), Lars og så os tre praktikanter.
Efter et dejligt måltid som altid, drog Johnny, Dorthe, Martin og jeg ned på John Crow’s, hvilket er et meget hyggeligt sted, hvor de spiller det ene reggae-cover nummer efter det andet. Det er de meget glade for her på Jamaica. Ja, tag en sang der i var god og ødelæg den fuldstændig med reggae-beats. Lige i øjet! Anyways, dernede købte vi nogle drinks, I ved øl, rom og cola osv., men Chris (Bornholmeren, han kalder mig morfar, ved ikke helt hvorfor, men han er sgu herlig) sad og hang lidt med hovedet, da han var meget træt og skulle op og køre motorcykel dagen efter. Ja, motorcyklen derhjemme, den savner jeg sgu. Martin og jeg fik da lige stillet vores sult efter benzin, da vi så en 2006 600GSX-R holde udenfor John’s. Martin har en magen til derhjemme, blot en 2005 750. En hidsig satan med 150 hk, hvor min til sammenligning kun har 50.

Hvorom alt er, så blev Martin nødt til at hive i splitten og tage hjem, og så var vi Johnny, Dorthe og jeg tilbage.
Dog kom der pludselig nogle mennesker jeg havde mødt før, og så var vi lidt flere. Vi tog videre over til et sted hvor der efter sigende skulle være karaoke, men den fest var vist død da vi ankom, så nogle af os, Johnny, Logan, to fremmede jeg ikke havde mødt før og jeg, tog videre til Margeritaville.

Nu forholdte det sig sådan, at Johnny og jeg havde købt nogle 200ml flasker på John’s, så dem skulle vi jo have lusket med ind, i sand teenage-stil. Så vi lod de andre gå ind, og kiggede så lige på hvor man blev visiteret, og den visitering skulle vise sig også at inkludere skridtet, så skuffede blev vi nødt til at tage flaskerne frem igen og gemme under en trappe. Ærgerligt. Inden da snakkede vi med nogle lokale, og vi snakkede noget godt og solidt denglish. Det er virkelig sjovt at smide den accent på. Anyways, jeg tog lige en lille tår rom hvorved jeg sagde ”one for me”, og så hældte jeg noget ud på jorden og sagde derefter, ”and one for my homies”. Haha… Så sagde de lokale, ”ooooh maaan, your homies are dead?” Her tager de det åbenbart meget bogstaveligt. Det er nok pga. al kriminaliteten her på øen. Bagsiden af medaljen, I ved.
Hvorom alt er, så kom vi ind på ”The Ville”, og her stod vi og fik os nogle drinks og så på hvordan man skaber sig tosset på dansegulvet på jamaicansk. Det var skidesjovt. De spiller mere eller mindre kun rap, reggae og rythm ’n’ blues på det sted, det til trods for at jeg var oppe og bede om Barbie Girl. De er sgu nogle små sataner, når de end ikke har lyst til at spille den!Anyways, Logan og de to andre skulle vist op på arbejde næste morgen, så de tog hjem. Så var vi kun Johnny og jeg tilbage, sammen med 300-400 negere. Ja, vi var de eneste ikke-jamaicanske folk tilbage i klubben, hvilket var meget sjovt.
Dette her er så Logan. En pudsig sammenblanding af Michael Bolton og Simply Red.
Og så de to jeg ikke havde navnene på...

Anyways... Dog var jeg ude for en lidt sjov episode. Johnny og jeg sad lige og diskuterede verdenssituationen og det gør man jo over rom og cola, så vi skiftedes til at drøne op i baren. På en af disse ture op til baren stødte jeg ind i den hersens jamaicanske herre. Samtalen gik som følger, hvis jeg ikke tager meget fejl:

”Hey white-boy”
”Jah mon?”
“I’m a gangsta, and have just gotten outta prison”
“Ooook…”
“Yes, and these guys, they are my thugs…”
“Riiiight…”
“Yeah, you buy me a drink, huh…?”
“Yeees…”

Der var ikke så meget at rafle om der, haha… Det var sgu en af de sjoveste møder jeg har haft med en lokal. Men hvad kan man gøre i en sådan situation? Tænkte at 16,50 kr. for en rom og cola var en billig pris at betale for at undgå at blive kanøflet af gangsteren og hans thugs!
Efter at have ventet forgæves på Barbie Girl’en i over tre timer, besluttede vi os for at forlade stedet inden solen stod op, og mens vi stadig havde æren i behold. Stedet var efterhånden blevet tomt, så det var helt afgjort tid til at gå.

Igen en skide god aften med nærkontakt til røvere og banditter og skønheder der shaker deres booty på dansegulvet.Apropos ovenstående, så bliver I ved med at være efter mig med at jeg skal komme med nogle billeder af jamaicanske piger, men forstå mig ret, som Jesper Skibby siger, så kræver det nosser at tage snigerbilleder af piger her i landet, når det vrimler med gangstere og thugs. Dog er der et enkelt her, som dog ikke engang er så meget værd, men hva’ fa’en… Det er det bedste Møller kan tage på en club fuld af banditter
Mange hilsner herfra Jamaica.

Morten Møller