Huset som jeg bor i

I al den tid jeg har været herovre, hvilket snart sniger sig op på de fire og en halv måned, har jeg ikke fortalt Jer om huset jeg bor i. Derfor vil jeg gerne gennemgå husets omgivelser for Jer.

Jeg har jo allerede vist Jer min lejlighed, og den utrolig dejlige indretning af denne. Den har for vane at skifte fra tid til anden. Yes, pludselig kan møblerne finde på at stå anderledes når man kommer hjem fra arbejde... Skummelt.

Hvorom alt er, så starter jeg med at tage Jer ud af min dør, på ovenstående billede.

Når man går ud af denne bliver man mødt af synet af poolen, som har samme layout som resten af huset. Den lyserøde er utrolig dominerende. Poolen tog det 6-7 granvoksne mænd over et halvt år at bygge... Den er helt gal. Det værste ved det er at de selv er stolte af at de har præsteret at bygge en pool på et halvt år når de "kun" var seks.
Anyways, lad os dreje til venstre efter at vi er gået ud ad døren. Tremmerne der står åbne midtvejs oppe ad siden, det er døren til kontoret i huset. Døren længere nede ved stolene er dér hvor Johnny har til huse.
Her har jeg så bevæget mig lidt ud i haven. Vi lægger mærke til floraen, som ikke er særlig groet til endnu. Det er sådan i troperne, der har naturen frit løb. Det går virkelig hurtigt når tingene vokser herude.

Dette er et mandeltræ. Eller det bliver det en dag. Et stort og stolt mandeltræ. Johnny og jeg gav faktisk dette træ til huset. Hvor vi har fået det fra melder historien ikke noget om. Det er sådan her på øen at der er mandeltræer mere eller mindre over det hele. Dog er mandler mere eller mindre umulige at opdrive i supermarkedet HiLo herovre. Det er en slags Netto. Det er langt ude at hele øen er overgroet med mandeltræer, uden at man er istand til at finde dem i butikker. Eller det vil sige at jeg faktisk fandt dem en dag, men det var i en dåse med alle mulige andre nødder i, og så var de desuden saltede... Men ris ala manden kom da til at smage meget godt, trods alt! Mælkeprodukterne her i landet er dog ikke hvad de er i Danmark!
Dette er et baby-palmetræ! En dag vil der vokse store nødder på dette træ. Disse skal man bare passe på ikke at få i hovedet. Det er sådan at på Bahamas-øerne er den hyppigste, ikke-naturlige dødsårsag at få kokosnødder i hovedet. Så tag Jer i agt for disse sataner!
Dette er nogle frugter der hedder June-bloms, eller noget i den stil. De smager sådan ok, men er ikke så saftige som de burde være, hvis du skulle spørge mig!
Nok botaniksnak. Lad os bevæge os over forbi Johnnys lejlighed og op langs med østsiden af huset. Det er Johnnys soveværelsesvindue vi lige kan skimte til venstre i billedet. Oppe på toppen bor Dorthe. Altså oppe i højre hjørne af huset. I højre side af billedet holder Baby Lex lastbil med hans sound-system.
Det var Baby Lex der stod for musikken til vores poolfest halvanden måned tilbage. Jeg fik engang et mix af mr. Bigs som Baby Lex havde lavet... Det hed "Real Fire Baby Lex Selector". Yeees... Det var sådan noget gangsta-reggae med alle mulige klamme lydeffekter og bullets og jeg skal komme efter Jer.

Jeg har gentagne gange spurgt mig selv hvorfor manden bag pulten på billedet på lastbilens side er hvid...?

Well, well, well... Lad os prøve at gå til højre i stedet for til venstre når vi kommer ud af min lejlighed. Denne sti fører op til parkeringen foran huset. Det er mit soveværelsesvindue der er i højre side af billedet her. Faktisk har jeg vinduer på tre vægge i mit soveværelse, hvilket både er til fordel og til gene.
Som sagt går stien op til parkeringen. Langs med denne væg finder vi også indgangen til vaskeriet, men det kender jeg ikke noget til, da vi får vasket vores tøj hver dag. Oh jo... Vi får også vasket op, gjort rent og redt seng. Hver dag... Pånær lørdag og søndag, selvfølgelig.
Her holder Jørgens bil og min diplomatslæde. Læg mærke til det rå "efterladt-ude-i-naturen" look. Det er herligt! Desuden beskytter det lakken med alt det støv! God undskyldning til ikke at få den vasket... Selvom det også er på firmaets regning, da der på sitet er en vaskehal. Vognparken herovre er betragtelig, hvorfor en vaskehal skal til for at holde den ren.
Her er gaten så. Den er ikke fjernbetjent, hvilket sucks! Man vænner sig til den slags ting, jo! Træls at skulle ud af bilen og åbne porten! Ah, det gas!
Og sidst, men ikke mindst så har vi huset i hele sin gloværdighed. Læg mærke til de skæve linier i dets højre side (vestsiden). Den er helt gal. Det er som om at de har bygget det som vinden har blæst. Nogen gange klapper jeg mig selv på skulderen for at jeg tør at bo i kælderen, som det jo næsten er, der hvor jeg bor.

Nå, men håber at I har fået noget ud af dette lidt anderledes indlæg. Fået noget indblik i omgivelserne jeg bor i.

/Møller