Nyt fra arbjejdspladsen

Jeg har, som tidligere nævnt, startet nyt arbejde her for en måneds tid siden. Det betyder for resten af jeg snart er færdig, og med det har jeg blandede følelser! Det bliver rigtig godt at komme hjem til Danmark igen og alt hvad dette prægtige lille kongerige bringer. På samme tid bliver det også med vemod at jeg tager afsked med denne ø og menneskene på denne, for det har indtil nu været en god oplevelse, samlet set.
Anyways, så skal jeg jo i dette indlæg skrive om mit arbejde som jeg har for tiden og tiden ud. Jeg har før introduceret Jer for min nye chef Rudolph.

Han har dog også en chef som også har en chef… Længe leve organisationen. Disse herrer hedder Alan Hartley og Per Frandsen. Sidstnævnte er herren som sidder ned.Alan Hartley står for produktionen ude i sektion 4 og 5 og Per er chef for hele culvert/betonkanal afdelingen. I hvert fald så vidt jeg har forstået.
Hvorom alt er, så består mit nye arbejde i planlægning og udførelse af culverts. RCBC, vel at mærke. Til alle Jer der ikke er bekendte med terminologien her på stedet, så står disse fire bogstaver for Reinforced Concrete Box Culvert.Jeg er af Rudolph blevet givet muligheden for at stå for udførelsen af en sådan. Det er en af de større, og med sådan et arbejde medgår der en masse planlægning. Den største fjende er, i modsætning til i ørkenen, vandet. Ja, vand her på øen er en pestilens i det daglige arbejde.
Ufattelige mængder vand kan falde i løbet af ingen tid. Derfor skal der planlægges nøje hvor vandet skal ledes hen udenom byggeriet.
Vi kender problemet fra den i bloggen føromtalte nemesis, WB0, hvor både gravemaskiner er sunket i mudderet og detours er blevet skyllet væk.

Problemet her har netop været vandet. Man har dog fået situationen så meget under kontrol som muligt. Dog er det svært at få vandet 100% under kontrol når man bygger en betonkonstruktion der måler 17,2m x 13,5m x 3,68m midt i en til tider lettere hidsig flod. Ja, det er mildest talt et mareridt, men en god udfordring på samme tid. Status på WB0, som jeg har fulgt på nært hold, lige siden at jeg målte rør derude i tidernes morgen, er at den ene side af den er færdig.
Det er sådan, at den bliver bygget i tre etaper. Først den ene halvdel, så den anden for derefter at toppe værket af med at bygge enderne, der består af ind- og udløb og dertilhørende, såkaldte wing-walls.
For lidt over en uge siden overværede Rudolph og jeg toppen af den WB0 blive støbt. Dette forløb uden problemer. Til opgaven blev brugt omkring 49m3 beton. Dette blev bragt til culverten ved hjælp af en pumpe-truck.
Oppe på taget gik der så folk rundt og vibrerede med stave, for at få luftbobler ud af denne, da disse svækker betonens styrke.
Her har Eder så et par billeder af hvordan taget så ud før, under og efter.

Det er i bund og grund disse udfordringer jeg står overfor med ”min egen” culvert. Jeg glæder mig dog utrolig meget til at prøve kræfter med denne. Denne culvert er faktisk der hvor jeg i sin tid bøffede en kokosnød fra en palme og derefter faldte ned. Jeg landede dog på benene, da jeg er smidig som en ninja.

Anyways, så er det altså her at jeg for alvor skal slå mine rødder som ingeniør og bevise mit værd. Jeg har været ude at besigtige stedet med Rudolph og Alan, plus en herre ved navn Kieran eller sådan noget. Han var fra det rådgivende firma, O’Dwyer.
Første del af planlægningen består i at få et overblik over hvor de forskellige ting skal placeres. Herunder container, generator, pumper, trafiklys og så videre. Herefter kan arbejdet begynde og planlægningen af dette. Desuden er der et par huse der lige skal fjernes, hvor der bor en rasta. Han får noget tilsvarende genopført ved arbejdets ende.
Endeligt er der en masse træer, blandt andet et stort mandeltræ, der også skal fældes.
Først graves der ud hvor man samtidigt leder vandet udenom arbejdet. Det er så belejligt at det ved denne culvert er blevet vedtaget at lade den ene tunnel stå under arbejdet, så vandet derved kan ledes igennem der.
Så støbes der en såkaldt blinding, hvorpå bunden af culverten støbes. Herefter støbes væggene, herefter taget og til sidst ind- og udløb samt wing-walls. Så tilbagefyldes der og så er den numse barberet. Dog er det ikke helt så enkelt som det lyder, for der kommer meget logistik ind over. Det er en udfordring som jeg ser utrolig frem til!

Det var hermed en lille update fra hverdagen på Jamaica! Håber at I tager informationerne til Jer, for så er der én ting mere at snakke om til næste fest, middag, date, første møde med svigerforældrene eller hvad ved jeg.

Mange hilsner fra Møller