Sådan nakker vi kakerlakker

Vi har hermed bevist at hvis du nakker en kakerlak, så kommer alle dens venner frem fra nær og fjern.

For at tage historien fra toppen, så begyndte alle løjerne under aftensmaden lørdag aften. Vi, Jørgen, Johnny og jeg, havde aftalt at lave en god omgang mad og havde inviteret Per over. Lasagne var på menuen, sammen med rødvin og øl. Til dessert havde jeg købt is og budding. Nej, der skulle ikke spares på noget!

Nu forholder det sig sådan at vi har alskens små husdyr nede i stuen/kælderen. Blandt dem finder vi kakerlakker. Disse herlige små kræ må være noget lignende klodens dummeste insekter, af den sjæle grund at de nogen gange vender sig om på ryggen, typisk om natten, hvorefter at de er ude af stand til at vende sig om igen. Dumme dyr. Ligesom lemminger, men i stedet for at lave massive kollektive selvmord i havet, så vender kakerlakken sig bare om på ryggen i stedet og sørger på den måde for at få en langsom død.
For at vende tilbage til middagen, der for øvrigt var rigtig hyggelig, så skulle en jævnligt stor kakerlak dukke op under denne. Den kom dog ikke særlig langt før at Jørgen tog sin sandal af og klaskede den ned over kræet og dermed gjorde den ligeså flad som et stykke A4-ark.Nu skrev jeg tidligere at vi har bekræftet myten om at hvis du maser en kakerlak, så komme der mange andre frem. Og det er da så sandt som det er sagt, for snart skulle det vælte frem med kakerlakker fra alle hjørner. Snart var det heller ikke nok med Jørgens sandal og Pers sål, så jeg tog noget insektspray og så hvordan det fungerede på kakerlakkerne. Den fik dem til at løbe djævelsk hurtigt, men dø, det gad de sgu ikke. Det var først da jeg tilsatte en lighter og en betragtelig flamme viste sig, at insekterne begyndte at dø! Jeg skal love Jer for at Johnny og jeg på skift fik ristet kakerlakker.

Dog blev Johnny lidt overivrig fra tid til anden og var blandt andet ved at sætte ild til Pers bukser. Jeg kom dog også ved et uheld til at sætte ild til min hårene på min hånd, fordi jeg skulle tage telefonen, da en vis herr Brandenburg synes at han skulle ringe og synge Rammstein i en god brænder.

Hvorom alt er, så kunne vi næste morgen tælle ofrene fra den forløbne aftens slag. Vi linede kakerlakkerne op på række og kunne dermed tælle at vi havde tjuffet 29 kakerlakker. Ikke dårligt.

Siden den aften har jeg ikke set en kakerlak. Jeg håber at vi fik lortet udryddet.

Måske man skulle sætte Johnny og jeg på sagen fra starten af, med henblik på skadedyrsbekæmpelse i Danmark på Nørrebro. Så havde staten sparret omtrent 50 mio. kr. på at få taberne i ungdomshuset smidt ud.

Alt for nu!

Mange venlige hilsner - og lettere pyromaniske, bevares - fra Møller