Danglish - et herligt sprog

Mine herskaber... Hernede på Jamaica findes der et sprog. Er det dansk? Er det engelsk? Eller noget helt tredie, monstro? Ja, mulighederne er mange. Vi har valgt at døbe dette fagre nye sprog, der i grunden altid har været tilstede, for "Danglish". Det er praktiseret af mange og vi har haft os adskillige gode grin over diverse fraser der er blevet fortalt. Jeg husker en klassiker som Johnny var vidne til i vores spæde tid, her på Jamaica.

Johnny var nede ved en byggeplads med hans daværende chef, Garreth, og de stod så og snakkede med formanden dernede om nogle tusse-gamle mahognibjælker som en bro var funderet på, eller noget lignende. Om dem sagde supervisoren til Garreth og Johnny:

"It is mahogni, ikk'? It's fucking amazing, ikk'?!".

Vel og mærke med en klingende dansk accent, som jo hører Danglish til.

Der er masser af klassikere som den, blandt andet også når folk får lidt at drikke. Så ruller Danglishen derudad. For eksempel en gang hvor skodden på en cigaret var ved at blive en tand for lang. Intet askebæger var i nærheden. Hvad gør man så? Man spørger da bartenderinden om man må få et på følgende måde:

"HEY YO! Can you ikk' lige... Can you ikk'... Årh, giv mig et askebæger, for helvede!!!".

Det var simpelthen den smukkeste sætning af Denglish nogensinde. Herren stod selvfølgelig og viftede med cigaretten med den betragtelige aske på, men man må da give bartenderinden roser for at hun forstod hentydningen!

Vi har også en ny herre hernede der snakker engelsk med en så klingende dansk accent at det er Danglish til UG. Hvad gør det endnu bedre er, når han siger "hvad hedder deeet...?" midt inde i en engelsk sætning. Eller Dengelsk, om man vil.

Nu skal man jo som bekendt feje foran sin egen dør, før man fejer foran andres og man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus og så videre... For jeg har nu også fået snakket lidt Danglish fra tid til anden. Senest i aftes, hvor Johnny fangede mig i en god sætning. Jeg skulle bede om endnu en fyraftensbajer i forbindelse med maden, hvorved jeg kommer til at sige:

"Hey waiter, can I get one beer more"

Smukt eksempel på Danglish, men dog ikke ligeså smukt som andre kan præstere, bevares.

Det jeg prøver på at sige er, at vi alle har et skjult talent for Danglish gemt indeni os! Danglish er et herligt sprog. Måske ligeså universalt som tysk, som vi jo alle ved er hovedsproget i Europa.

Alt for nu, kære godtfolk!

Med Danglishe hilsners from Morten